20 oktober 2008

powershopping

dagens indkøbsliste:

25kg hvede (70 kr - 2,80 kr/kg. Farmer slår sig på lårene af grin).

25kg vildtfugleblanding (180 kr. det er billigere at holde høns end gærdesmutter).

for 300 kroner hirsekolber af de gule, tak. Kaj kan ikke li de røde.

adskillige kilo herrejeans med god røv.

lige så adskillige kilo herreskjorter med plads til skuldre. og det.

500g sokker. nej. herrestrømper.


når Harrestrupbonderøve en sjælden gang ager til staden, er det ikke for en rulle sytråd og et gram safran.

motorcyklen blev sadlet til en af årets sidste dingleture og mens solen brød frem, snirklede vi os ad samtlige lande-, bi- og omveje til Køge.

det egentlige mål. klimakset, om du vil. var frokost på Skipperkroen nede på havnen.
du ved. sådan en platte, hvor man kan spise halvdelen.
med surt og bløde løg. og gammelost. og håndbrygget Braunstein fra fad. og en porse.

Skipperkroens vægge er fuld af løgnehistorier fra tiden, der svandt.
og krofatter delte rundhåndet ud.
også om stamkunden og kommunisten Fritz, der solgte statshemmeligheder til østtyskerne for cigaretter. og som fik salig Carl Madsen som forsvarer, da hammeren skulle falde.


jeg har ingen svaghed for blyindfattede ruder. måske lige bortset fra dem i Sainte Chapelle. men Skipperkroens kulørte glas' berettigelse er forståelig, når man forestiller sig de igennem tiden skålende spidsborgere, der har levet af resten af Køge. advokaten. doktoren. præsten.


og så ser det da meget pænt ud, når solen skinner igennem dem.

opdatering. og ah. det bedste er, at nu går C mannequin.
go røv, do.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sikke en dajlig dag! Næste gang jeg kommer til Køge, vil jeg overveje at indtage mit traktement samme sted :-)

Det bliver nok først til foråret, for så går turen til Toftegårds Gartneri, hvor jeg henter nye chili-børn.

Anonym sagde ...

Nårh, troede lige det var Kaj der havde en go røv, do. Og husk lige hvad salig Roy Hurtigkarl sagde: 'Platter er kun for plattenslagere.'

Anonym sagde ...

Det lyder hyggeligt det hele. Men nu sidder jeg tilbage og tænker ...har I anhænger på motorcyklen, eller havde I bare de der 50 kg. korn i lommerne?

Regitze sagde ...

god idé, Henriette - jeg skal i øvrigt hilse fra teenagechilierne! de har det godt og spragler i paradehuset.

Uffe - skøresen:) der skal være plads til en årlig platte.

Anne - hehe:) vi lod toplågene blive hjemme. så kan der være en toværelses i hver af de sidetasker. hvis man kan man leve med at ligne et par idioter.