10 oktober 2008

Lisboa, cidade da tolerância

fingrene til blods og så afsted.
jeg er nabo til Orientestationen. en moderne palmelund.
så det var bare durk ned i metroen.


Lissabon kan noget med arkitektur.
og mennesker.
og mad.
og vejr.

tilsammen et sansesvirp af de mere behagelige.
jeg har hovedet fuld af det hele og sidder med glade fisk i maven og grøn vin i blodet efter en vidunderlig dag i egen hånd og en lun og lattermild udendørs aften i et par gode kollegers skær.

nå. nok om mig. hvis du har lyst, gir jeg en rundtur i Baixa. det var jo fredag og forretningerne havde åbent. så Alfama og Bairro Alto står forhåbentligt endnu på søndag, når jeg har nogle sidste timer til at ture den.


bacalhau grillet over åben ild.
jeg kan sige tre ting på portugisisk. klipfisk er en af dem. så det spiser jeg.





det skulle vel aldrig være du Ponsard, en af Eiffels elever, der har sat sin tommelfinger her.



en rigtig mand husker at justere slipset før hjelmen.












hun var sød. hun kunne ligge ned og gø.



nu er minibaren fyldt med ost og pølse af sorte svin.



og i sofaen flyder det med vihno verde og late bottled vintage.


det er med beklagelse at jeg hører, at det har regnet derhjemme.

11 kommentarer:

Irene sagde ...

Yay! Nu har jeg vadet hele byen igennem sammen med dig og så er det altså at jeg siger ollekolle og kærlige plejere ansat til at vaske vores gebis og løsdele ...

HenrietteB sagde ...

Uhm, chorizo & klipfisk!

Der gider jeg godt smutte hen en anden gang.

:-)

Sifka sagde ...

Man får da lige længsel efter sydligere liggende lande. Hvor er det fedt med sådan en sviptur herfra morgenstunden, både for dig og for mig. Tak, for rundvisning:)

Og just nu brød solen gennem skydækket.

GoodKnight sagde ...

... sikke en tur. Dejlige billeder - her er det gråt og blæser. M&M er gået i sofaen.

/C

Dana Watsham sagde ...

Jeg ÆLSKER dine rejsebilleder!

Tak for en inspireret rundtur. Som ikke-fiskespiser kan man æde sig halvvejs dårlig i sort grisebasse, når man er i Portugal ... og grøn vin samt fino er ligefremme livsnødvendigheder.

madame sagde ...

Fantastiske billeder, Regitze! Wauw hvor er der smukt - og sådan lidt rustikt slidt på en kunstnerisk måde. Godt at jeg ikke kan sige klipfisk på portugisisk og risikerer sådan en portion ...

Regitze sagde ...

ja, man bliver helt revet med af drømmen, Irenschen. men. nu er jeg jo ude i et diplomatisk ærinde, og vampyrpingvinen er ikke en politisk blog, så... ja. lad os bare drømme:)

Henriette.. du kender smagen:)

Sifka, selv tak!

C, jeg saaavner dig.

Dana - jeg er blevet helt tyk på maven:)

Madame.. jeg tænkte på dig, da jeg skrev om klipfisken:))

GoodKnight sagde ...

Det er eller nemt nok det der Portugisisk "bakskul" hedder "bacalhau" og såden er det hele vejen.

AnneUndreland sagde ...

Åh, så lækkersulten og lækkertørstig og lækkerrejselysten man bliver af at se... Jeg må til Lissabon. Elsker fisk, vin og smukt forfald. Burde nok overveje at blive gammel i en sydeuropæisk havneby. Tak for smuk rundvisning.

Brorsan sagde ...

Nu læser vi sammen ovre hos Uffe!

Regitze sagde ...

det' sgi da også rigtigt, C. det havde jeg ikke tænkt på. i Spanien udtales det bakalau. i Portugal bakaljau. i Danmark bakskul. de mødtes på hav, gjorde de.

åh - bakskul på Sophienholm, når Fanø er for langt væk!

det var dejligt, du havde lyst til at kigge med Anne:)

Brorsan - jeg kommer ræsende.