jeg har drømt på svensk hele natten.
i går aftes var det Änglagårdsaften. en gave af en film, som vi fik forærende af en kær ven for længe siden. og nu fik set. og hjertet svulmede og tårene flød. mest dem, der er lavet af latter. og rørelse.
jeg har glædet mig til at se den siden 92.
så jeg stod op med et hej allihop på lystige læber og gik ud i haven, mens dagen endnu var jomfruelig.
derude er der rigtignok lyserødt.
det er helt utroligt, hvad jeg har fået lov at snige ind efterhånden. ikke at C ikke kan se. han er bare et mægtigt large menneske der nok håber, at denne passion går over. ligesom radiosporten.
dahliaen er opkaldt efter Brorsans hustru. hun forærede mig den fra sin have, da den var et lille pus. nu er den på størrelse med rundetårn og bliver ved. og ved. jeg har aldrig kendt mage.
da jeg stod nede ved bierne før og kiggede op, tænkte jeg.
det her er sq vores Änglagård.
og nu galer Rasmus.
så er der kaffe.
04 oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Jamen, den film HANDLER sgu da om nogen der bor i Harrestrup ...
tak igen, Uffe:)
- men C går sq da ikke med balloner i kjolen.
Siden hvornår?
siden igår.
:)
Änglagården, änglamarken på Himlajord
Arrrh, skal han så ikke ha' en pose balloner i julegave?
Uffe har helt ret. Den film er skøn - og handler om mennesker som jer (og os).
just presis, Brorsan.
hæ, Dana:)
ja. det er sådan en film, man godt kan tåle at se igen.
Send en kommentar