28 oktober 2008

skraldenøden


billedet er fundet her.

der er mange fordele ved at bo i lejlighed. en af dem er, at det går ned ad trappe, når den daglige skraldepose skal med om morgenen.

der er også fordele ved at bo i Harrestrup. en af dem er, at der er basis for at nøde.

jeg nøder høns.
foruden korn, hirsekolber, æglægningspiller, grønt, insekter, orme og skaller tager de gerne for sig af gårsdagens småtskårne rester.
jeg har udviklet et blik, der får C til at lægge kniv og gaffel førend den sidste bid er sunket. tak. siger jeg med brændende øjne og vups. er resten af hans tallerkenindhold fløjet ned i hønsespanden.

jeg nøder komposten.
ligesom os andre skal kompostens indbyggere have en varieret kost.
kvæl-/kulstofbalancen, fx, danser mellem hønsemøj, grøntafklip og -skræller på den ene side og køkkenrulle og andet papiraffald på den anden.

jeg nøder vores genbrugsystem.
fyrfadsaluminiumsdimser og dåser.
glitterpapir, -karton og plasticdutter.
engangsflaskerne.
og så op på genbrugsstationen og lette på kasketten når ånden falder over den.

jeg nøder brændeovnen.
ensidigt. foruden aviserne og masser af reelt, vaskeægte, velstablet brænde skal den bare have masser af reelt, vaskeægte, ustablet affaldstræ.
det har vi.

jeg nøder til gengæld nærmest ikke vores skraldespand.
det bliver kun til lidt ensidig sjatten med noget madbefængt plasticaffald.
og masser af cigaretskod.

så engang om ugen tuller jeg afsted med en slunken skraldepose.

det kræver ikke ret meget fantasi. struktur. overskud. eller tid.
men man bliver pivglad i det af det.
på den gode måde altså.

det gir lissom mening ing.

6 kommentarer:

HenrietteB sagde ...

Det gi'r så meget mening. Jeg er en novice udi kompostering, og brændeovnen har jeg til gode, men jeg glæder mig!

Til gengæld er jeg ret misundelig over, at I har høns, som spiser styropor. Det er ret svært at komme af med for os andre almindeligt dødelige.

;-)

Lotten sagde ...

Sådan foregik og foregår det fortsat også i mit barndomshjem :-)
Det er desværre bare rigtig svært at praktisere sin barnelærdom her på Nørrebro :-/

Har du i øvrigt læst september måneds Samvirke?

Anne/Undreland sagde ...

Det giver i den grad mening. Og især derfor savner jeg vores høns. Mere end æggene savner jeg deres enorme appetit, der holdt skraldespanden slank, og haven fri for snegle. Næste år bygger vi ekstra rævesikkert, og så kommer der igen balance i affaldsregnskabet!

visitsen sagde ...

Jeg kan huske da jeg boede hjemme, og senere når jeg passede mine forældres hus om sommeren, så var noget af det værste, alt den affaldssortering.

Også der var der til komposten, hønsene, brændeovnen, og endeligt så grønt og rødt til renovationen.

Desuden skulle man stå i et børnebadekar om sommeren, når man tog brusebad, for at badevandet kunne bruges til vanding - for det kostede jo penge at vande (eller så var det forbudt).

I sommerhuset har jeg kompostbunke og elsker at fodre den og er lidt træt af at der ikke er et ordentligt affaldssystem her i København :-)

Regitze sagde ...

jep, Henriette. styropor aka flamingo er popcorn for høns:) fredagsslik.

Lotten - ja, jeg læste Samvirkes artikel om en almindelig families affald inklusiv elektronik og bjerge af madaffald. og tænkte. ja. so it goes, når det goes lidt hurtigt i hverdagen.
vores privilegie uden småbørn er, at vores hjemmeliv er uden ulvetimer:)

ræve er helt klart udfordring nr 1, Anne. det bliver jeg hele tiden mindet om på danskfjerkraeforum.dk.
herude har vi haft skab. så rævene er pt væk. desværre...
men tilgengæld har vi så fået pindsvin.
held og lykke med fremtidens projekt høns!

ja for helvede, Visitsen. jeg ville hade det som barn og teenager!
ungerne der kommer på besøg her, opdager det enten ikke, eller synes det er lidt ok med de to spande. for en stund. hvor skal tyggegummiet hen?
det lader til at være for svær en opgave for milliardbyen København - lige med undtagelse af Christiania, forstås.

Donald sagde ...

Du hygger dig - det er godt.
Jeg sender en hilsen og tænker på den solrige dag, hvor C serverede frikadeller og snakken gik om Krøyer vittighedstegninger, og hvor solen gik hen over engene i Harrestrup, om den kølige vind, som stryger håret, og den røde kat, som bare får mig til at tænke på min gamle ven Leo, der var lidt mere tiger, og den lange forårs-eftermiddag som nu bliver til en vinternat med brændeovn og julelys, dyner og tæpper, weblogskriverier og nødning af kyllinger, brændeovne og sikkert også kaffekander og rødvinskarafler.