enten lånte jeg bøger. eller gik i frimærkeklub. eller spillede og trallede mig igennem stort opsatte teaterstykker, som en meget ung Jan Hertz dirigerede med kyndig hånd.
jeg var ret lille, og det var biblioteket vel egentligt også.
men det var hér, jeg lagde kimen til min kolossale almendannelse.
ja. jeg var der hele tiden.
og jeg vekslede mellem at drømme om at blive udlånsekspedient og bibliotekar.
udlånsekspedienterne styrede de magiske hulkort.
og bibliotekaren havde en gevaldig magt, som du ved. vi, der var børn dengang biblioteker stadigvæk handlede om bøger og læsesale, ryger op på listetå og sætter en pegefinger for trutmunden, bare du nævner ordet bibliotek.
den bibliotekar, der nogensinde har gjort størst indtryk på mig, var vores børnebibliotekar. hun hed Gunvor Bjerre og hun havde den dejligste, dybe, runde, klangfulde stemme. stemmen er væsenets spejl.
jeg syntes, vi børn skulle have en opslagstavle og en postkasse til gode forslag. og vupti havde vi en opslagstavle og en postkasse hvori jeg lagde et forslag om en kæledyrsudstilling på biblioteket krydret med kæledyrsopslagsværker.
jeg kan ikke huske, om mit forslag blev til noget, men det vigtigste var, at Gunvor Bjerre syntes, at det var en mægtig idé.
senere blev Gunvor Bjerre kendt i det. hun er den kvindelige pendant til Thomas Winding.
da jeg kom i tanke om alt dette lige før, fandt jeg Gunvor Bjerre på LinkedIn og ville gerne have sendt hende denne hilsen.
men LinkedIn behandler kun mails mod cool cash.
så, Frøken Bjerre, jeg håber, du googler dig selv med jævne mellemrum og læser din hyldest her fra hende den lille tynde med fletningen i postkassen og de udstående fortænder.
jeg fortsatte min intense tilknytning til biblioteker i mange år. især det på Islands Brygge, som ligger i den gamle Anvabygning og var et af Louis' og mit foretrukne, ugentlige udflugtssteder.
jeg hoppede af og på Hovedbiblioteket i mange, mange år. og fulgte med fra Kultorvet til Krystalgade. senest jeg havde min ugentlige gang dér, var de år, jeg fulgte Louis til og fra Dramaskolen i Teglgårdsstræde i midthalvfemserne.
da jeg siden flyttede til Nørrebro, checkede jeg samtlige lokalbiblioteker ud, men det var ikke det samme. bibliotekerne var blevet til skrigeballoner af galopperende rollinger.
sådan lidt svømmehalsagtige.
next stop var Brønshøj med mere ro og orden. til gengæld var jeg blevet en langsommere læser, og efter et års tid gav jeg op.
pengene til bøder var bedre givet ud på at købe bøgerne selv.
og så skete der det, at jeg holdt op med at læse.
i dag har jeg været på bibliotek igen.
jeg måtte låne ét skønlitterært værk og det skulle være Billedet af Dorian Gray. hvorfor? fordi jeg er blevet medlem af en klub og har fået lektier for.
hjemmefra kunne jeg checke hvilket bibliotek i området, der havde bogen på hylden.
og den stod der sørme!
til gengæld måtte jeg låne lige så mange bladrebøger jeg ville.
biblioteker er en fantastisk verden på en tirsdag formiddag.
jeg var så høj. gik rundt og aede og klappede på og kiggede i de udstillede bøger i en times tid. uden at bruge en krone. hjernen var lykkelig.
og bibliotekaren var så venlig. han lærte mig at ekspedere mig selv. swup sagde det. keine hulkort. nur behändigkeit. og gav mig en brochure om, hvordan jeg fornyer mine bøger fra sofaen.
- og skal vi så lige slutte ringen med sidste nyt fra Lyngby-Taarbæk kommune:
Kommunalbestyrelsen har som en del af de kommende besparelser besluttet, at biblioteksbetjeningen i kommunen skal omlægges.
Sorgenfri biblioteks lokaler på Sorgenfri Torv er opsagt og biblioteket lukker den 29. oktober.
jeg græder indeni nu.
14 kommentarer:
Årh nej! Det er næsten lige så grumt at lukke biblioteker, som det er at brænde bøger.
Jeg husker ikke hulkortene, men derimod kortene i brunt karton med rundede hjørner. De blev stemplet med et datostempel og man skulle have et lånerkort. Vist er det smart, at man bare kan låne på sygesikringsbeviset, klare det hele fra sofaen og til og med få en reminder, fire dage før fristen for aflevering udløber. Jeg bruger det meget. Tager billeder af bogtitler med min mobil, så jeg kan huske, hvad jeg skal skrive i søgefeltet når jeg kommer hjem - for at spare de penge, jeg ellers ville have brugt på at udvide hjemmebiblioteket.
Men for mig er bibliotekerne nu blot blevet et hente/afleveringssted - det er sjældent jeg når længere end til reservationshylderne og den elektroniske selvbetjening.
Biblioteker lugter heller ikke rigtigt længere...
- Og hva' så med alle Egon Mathiesens vægmalerier: aben Osvald, den lille frække Frederik og alle de andre...
Vræl!
hej Lotten - og mange tak for din kommentar!
får man også en reminder! servicen vil ingen ende tage.
og god idé med at affotografere til et inspirationskatalog - jeg går igang i morgen.
jeg genopdagede jo i dag, at biblioteket, når det er bedst, er et helle og en skatkiste i ét.
åh ja. duften. den der brune limduft.med fluepletter. den må man ind til antikvariatet for at sniffe.
tak igen.
Brorsan. jeg er på vej med kameraet.
åh ja, jeg tilbragte timer, dage, måneder og nok år på Ølstykke Biblioteket.
Tegneserie og smugslik i børneafdelingen og voksne titler, ord og fornemmelser i voksenafdelingen, da jeg i en ret ung alder havde læst mig igennem alle børne- og teenagebøgerne.
Mit studie dræbte min læselyst. Men den er senere vågnet op igen, men jeg glemmer ofte at den stadig er der. Kun i ferier får jeg husket på det og vælter mig i biblioteksbøger.
NEJ!!! ikke sorgenfri biblo! nej nej nej!!!
Jeg har set gyser-børne-teater der med morfar og jeg har lånt alle deres tegneserier og lydbøger mindst to gange. Øv og Røv!
Det værende sagt, wauv for en nostalgi-gave at få her på en almindelig kold morgen. godt skrevet og lige til at mindes alle mulige rare tider fra den gang det sneede vær jul og aldrig regnede på MIN føs'dag.
Ja, barndommens bibliotek var en helle! Mit havde til huse i en gammel ejendom på Havnegade, komplet med vinterhave, rigtig have og det hele. Om vinteren kunne man sidde bag palmen med en bog og fantasirejse - om sommeren måtte man gerne tage bøger med ud i haven. Jeg mindes en svimlende rejse med Hispaniola, da jeg som niårig opdagede Skatteøen ... desværre havde jeg medbragt vores energiske Airedaleteenager, eftersom det var min tur til at lufte. Han havde underholdt sig med at grave en tunnel under syrenbusken, og rev mig først ud af læsningen, da hans snor sad fast i en rod. Jeg dækkede hullet hastigt til (der var opgravet jord over det hele!), men det var sidste gang han fik lov at komme med på biblioteket.
søn.. jeg vidste, jeg kunne få dig op af stolen.
Sorgenfri bibliotek blev læst, set og hørt af tre generationer. alene i vores family.
jeg elsker dine tilbageblik, Dana. og husker dem. de er flettet ind i mine egne. også historien nedenfor om jer. pølsen. og Esbjerg:)
og Visitsen!
vi deler erindringer:)
Skøn, skøn erindring. Og lige så trist afrunding. Man lukker da ikke biblioteker!
Men tak fordi du også hos mig vækkede den gamle biblioteksduft til live. I min udgave let opblandet med en svag note af gymnastiksal, fordi min barndoms bibliotek delte indgangshall med en gymnastiksal, hvor man kunne gå til badminton. Og fordi der virkelig var musetyst på biblioteket dengang, kunne man høre gummiskoenes piv mod parketgulvet inde fra badmintonspillerne. Jeg forbinder derfor stadig lyden af badminton med bibliotek. Erindringer er noget finurligt spind!
Det var et dejligt tilbageblik, du inviede os i, Regitze - men slutningen kunne jeg godt have undværet. Hvor er det sørgeligt, at Sorgenfri bibliotek nedlægges. Ak den stakkels kommune, der snart ikke har bibiloteker og heller ikke har råd til et nødkald til en gammel, svag mand ...
Åhhh nej, man lukker ikke biblioteker - en meget stor del af vores kulturarv skal bestå.
Vores lokale bibliotek har stået for skud flere gange, og kun massive protester fra både lokale og venner har reddet det. Det er den fileal der har det største udlån og den hyggeligste.
I mange år kom jeg en gang om ugen og blev af de ansatte kaldt deres fjernlager. Det var ikke usædvanligt at jeg havde en 30 stykker herhjemme.
Som barn brugte jeg Gug bibliotek, der begyndte i et klasseværelse på skolen. Og hvor jeg kun måtte låne to bøger ad gangen, og det forslog jo som en skrædder, med min læselyst og hastighed.
Som 13-årig var min hyppigst kommentar "Hold kæft, jeg læser".
I 7.klasse blev min læsehastighed målt til meget høj. Det er den ikke mere!
Men jeg er stadig total bibliotekselsker-og bruge.
Måske skulle vi lave en gruppe "bevar folkebibliotekerne!"
Gug bibliotek, på hjørnet af Solhøjsvej og Sdr. Trandersvej, der er jeg også kommet i min barndom, jeg kan stadigvæk huske mit lånernummer 567 og min mor har faktisk arbejdet der i en periode.
Anne og Ella - tak for erindringerne. vi burde sq udgive en pamflet!
suk, Madame. jeg forstår ikke, hvad der foregår. jeg kan ikke få det til at hænge sammen.
Coma - haha:) naturligvis kan du huske dit lånenummer. du må gerne være med i pamfletten.
Using CarRental8 you can get the cheapest car rental at over 50,000 locations across the world.
Send en kommentar