det gør jeg ikke længere.
jeg øver mig i at må.
må få.
ikke at der er så meget, jeg gerne vil eje.
men i mange år powershoppede jeg en madkasse til Louis et par gange om året.
og gummmistøvler og bævernylon, når børnechecken faldt.
og tre par sokletter str voksen. når de var på tilbud. og dem i skuffen var vasket ihjel og slidt ned til holderne.
sokkepengene kunne man have fået megt andet for, så det var med en lidt fesen smag i munden at jeg strøg forsigtigt over det bløde bomuld, inden jeg lagde de tre bundtede par på snorlig række i skuffen.
sådan noget bliver siddende i én.
ligesom min mormor, der på sine gamle dage blev millionær og stadigvæk sprang ud mellem bilerne, når hun fik øje på en 25øre på kørebanen på vej ned i banken for at hæve lidt af sin folkepension, for at det ikke skulle se for mistænkeligt ud, at hun slet ikke pillede ved den.
jeg synes, jeg er blevet bedre. men det bedste ved penge er, at man kan forære dem væk. og købe gaver.
for ikke at tale om, at man sover bedre om natten. (undskyld, Island).
penge er et simpelt byttemiddel. de skal ud og rotere ligesom al anden energi.
spred dem, når du kan.
15 oktober 2008
må godt
som produkt af frisindet har jeg altid sovet med uden noget på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Tja min far sagde altid, at man burde have høj løn mens børnene var små og mindre, når de var flyttet hjemmefra ;-)
Min mormors veninde Lissie's bedste hobby er: "At gå ud og sprede", som hun siger.
Penge, altså.
Enig. Penge er bare et middel til behageligheder. Nyd at sprede :)
Jeg glemmer aldrig den aften mine forældre havde inviteret det bedre borgerskab til middag med menu, og hun så stod der sidst i 58erne, min mor, og kikkede på damerne og sagde at hun lige ville vise dem sin nye natkjole. Farmands skæg blev lidt langt og d'herrers temperatur steg til den samme farve som farven på oksestegen, ku' man se ... Vimse, vimse. Og så kom hun tilbage med sin nye parfume. For hun kunne nemlig sprede nu, det havde hun aldrig rigtig kunnet tillade sig før.
De grinede meget under resten af den ellers stivflippede middag ...
det var lige hvad min mor også sagde, Lene:)
åh ja, Suzy Q. min mormor var en samler. min mor var stolt af at være en spreder. 'efter en samler kommer en spreder', sagde hun altid. vi lærte at sprede. og tak for det.
ja, Anna. og ingen penge giver tunnelsyn.
Irenschen - haha:)) din historie er lige indlemmet hér.
Hvis der er noget tilbage, når vi skal herfra, så har vi regnet forkert...
Har du investeret i en Chanel nummer 5? Så er du da varmt påklædt om natten, haha ...
Det er altså tankevækkende, hvad tidligere oplevelser har gjort ved os. Jeg lærte at samle hjemmefra, og det har siddet i mig altid, at sådan gør man. Men en spreder er derimod mit afkom blevet for os begge :-)
nemlig, Lotten.
Madame, du den mest generøse samler, jeg kender:)
- arj, det er ikke det jeg mener. påholdenhed og gnieri er to forskellige planeter.
jeg har altid drømt om nummer fem. og pludseligt tænkte jeg. hvis jeg ikke forærer mig selv den nu, hvornår så?
hvis jeg skal nå at bruge 50 ml i dette liv, skal det være nu.
det svarer lidt til ikke at gå på kompromis med sko eller seng. jeg tænker. det kunne være et køb for livet, det her.
den tanke kan jeg godt lide.
Send en kommentar