jeg opdagede til min forfærdelse, at jeg nu har 92 venner.
så det har jeg fået en del tid til at gå med at tænke over. og tale om.
92.
de 89 har spurgt om vi skulle være venner. to er blevet anbefalet af andre venner.
og to har jeg selv inklineret for. det accepterede den ene.
ud af de 91 venner har jeg placeret en del bag brændte broer. folk, som jeg var rigtigt ligeglad med eller glad for, at jeg aldrig skulle se mere.
nu hang de pludseligt der og havde inviteret sig selv. og jeg fik rystelser i pegefingeren over lysten til at trykke på ignoreknappen.
ligesom hende guldklumpen, der sagde til mig: tænk, hvis man buser ind i dem engang. så er det så forpustet uhøfligt, at man ikke er venner.
det kilder på den forkerte måde. der er ikke det store drive i at polere på pinlighed.
en ven poppede ind med en hilsen, og jeg forvekslede hende med en anden. det var rædselsfuldt pinligt. indtil der kom hul på bylden og jeg blev gal over at have fået påduttet den pinlighed.
så var det, at en anden guldklump i dag fortalte, at han havde ringet til en ven. sådan en kød-og-blod-ven. og spurgte hvad han lavede.
oh. han havde travlt med at rydde op, fortalte han.
han var i gang med en stor defriending.
totalt [fung swai].
det kilder.
10 kommentarer:
Follow me - ignorerknappen er brugt et par gange... Sy's ikke jeg er forpligtet til at godkende en forlængst glemt legekammerat... Går jeg glip at noget? Måske, men tvivler... Forlader mig på min dømmekraft, der byder at nyde dem, jeg har i nuet :o)
GittenGas
Nå sådan. Jeg gider kun dem jeg gider og dem jeg gider er mest gamle danskere og dem gider jeg godt fordi jeg jo alligevel ramler ind i dem omme på Fur og det ...
Og så er der alle de der underlige knus og buketter og dem, de får lige med ignorerknappen i en lind strøm.
Jeg er endnu ikke helt overbevist om at det er godt, det der fjæsbog. Interfacen alene driver mig til vanvid, så man kan jo bare klikke på den der delete knap og så behøver man slet ikke dirre mere ...
Jeg syns ik man behøver dirre. Ville du ikke bruge en times tid over kaffe eller øl med personen? Så klik ignorer.
Livet er for kort til at få Fru Hyacinth-syndrom på Fjæsbog!
ja, sådan er det jo.
man er jo bare et gammeldags høfligt menneske, der bliver udfordret af nye kommunikationsmuligheder på godt og mindre interessant.
og facebook har jo også bragt glæder med sig.
nu har jeg luftet ud. og har lært, at man gerne må lade nullermændene og -konerne være.
det var dejligt.
sikke en gyser, måtte straks ind og se om jeg var ramt af kosten nogle steder :-)
Afvenning?
Oh, jeg ignorerer paa livet loes. Jeg gider for eksempel ikke friende mine arbejdskolleger. Jeg kigger paa dem hele dagen og gider sgi da ikke se paa dem om aftenen ogsaa. :)
Styx! som om.
du och jag, Alfred.
ja, Emil. du och jag.
hahahahahaha, Uffe :)))
jeg blir nødt til at ringe til Kevin med det samme. han forstår dansk nok.
Tina - og det viser, at du har tænkt dig om, inden du kastede dig ud i vennehavet. good thinking.
Det må hedde afvenning på dansk, det der defriending....
Birgitte
Send en kommentar