17 juni 2008

fattigfirsernes juveler


der skete så mange fantastiske ting for 25 år siden.
det vigtigste først. kl 6.10 den 21. juni fødte jeg vores søn.
Louis kom til verden akkompagneret af solsorteskrål efter at have brugt 6 timer på at bore sig ud på årets korteste nat.

hvis man regner på det, kan man så regne ud, at vi skal fejre 25års lige om lidt.

jeg vidste godt, at jeg ville blive alene med ham.
og da han var to år flyttede vi på et værelse i et livligt kvindebofællesskab i et ikke mindre livligt storkollektiv. et hjørne af værelset var Louis' chambrette.
jeg kunne forberede mig på næste dags undervisning, når den bette var faldet i søvn. det var i denne periode, jeg finpolerede på mit ninjaåndedræt.

det gik ikke i halvandet år. så var jeg slidt ned til et brystbillede.
skuffelsen over at blive vejet på Kvindehjemmet på Jagtvejen og fundet for let opvejedes af, at socialrådgiveren dér stak mig et telefonnummer til Boligfonden for enlige mødre og fædre.

et par dage efter var Louis og jeg på Frederiksbergs Virginiavej en kold januardag for at få fremvist en lejlighed på Boligfondens kollegie, der var etableret to år forinden.
huset, der huser kollegiet, var oprindeligt ladet opføre som hvilehjem for enlige (jeg tror, det hed jomfrunalske), aldrende lærerinder i 1870erne af en hjertestor lærerinde, der hed Maria Bojesen. i dag består huset af 13 lejligheder på ca 20,754 m2. i snit, fordelt på tre etager. et par stykker af dem er lidt større end gennemsnittet.

Anna, som skulle fraflytte sin lejlighed, var ikke hjemme, så vi kunne ikke komme til at se den, men Louis og jeg var pivligeglade. der var postkasse på legehuset i baghaven.
så vi sagde ubeset ja tak. og tak til.

og så flyttede vi ind og levede nærmest lykkeligt i halvandet år på Virginiavej. sammen med gode kvinder med hår på brystet og en enkelt far til to. og børn på Louis' alder, hvoraf nogle stykker stadigvæk er hans venner.

og nu har vi fået en indbydelse. til fest på Virginiavej. i anledning af kollegiets 25 års fødselsdag den 28. juni.

jeg er fyldt til proppen af taknemmelighed.
firserne var et helvedesårti.
Boligfonden gjorde det til et guldrandet helvede.
det er værd at fejre.

6 kommentarer:

Uffe sagde ...

Tak for et interesssant og tankevækkende stykke personal- og Danmarkshistorie, og tillykke med det hele!

Brorsan sagde ...

Jeg husker også dèt sted som et meget varmt sted, -hurra, hurra for Louis og Virginiavej!

Anita sagde ...

Det lyder som et sted, der er værd at beholde i hjertet. Tillykke med det, tillykke med ham og så rigtig god fest :-)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

SUK, hvor er du bare romantisk, saadan paa den social-realistiske maade. Jeg elsker dine skildringer af dit liv. Du skulle skrive en bog!

Regitze sagde ...

selv tak, Uffe. og tak!

ja, Brorsan. du var en der. og du vil altid blive husket. det var jo ikke os allesammen, der var udrustet med så flot en bror:)

det er nemlig et vigtigt sted, Anita. der burde være mange flere af dem, som en af de tidligere beboere skriver i årsberetningen.
tak skal du ha for det hele! og god og glad tur til Københavnstrup!

du gør mig helt stum, Tina:) lyder det romantisk? det var det ikke.

det var et struktureret sammensurium af børn, der allerede havde set og mærket alt for meget i deres korte liv.
kvinder, der - trods det, at vi var alt andet end pivede - refleksmæssigt dukkede sig eller greb ud efter din arm, hvis du løftede hånden eller stemmen lidt for hurtigt.

fraværende fædre.
begrebet polititilhold kunne være lig med nattesøvn.
og børn, der savnede deres far, der aldrig kom.

og alt dette i en kold tid, hvor mange var begyndt at tale højt om, at enlige mødre lå, som de havde redt.

men langt de fleste af os fik ro til at gennemføre vores uddannelser. samtidigt med at vores døre og arme fysisk stod åbne.

og vi spiste, festede og ferierede sammen.
man blev stærk igen af at bo på Virginiavej.
ikke mindst takket være en formidabel socialrådgiver, der er i dag er leder af kollegiet.

det var det flotteste, hjerteligste og sejeste fællesskab.
mange er blevet nære venner for livet. og du har ret - det er på sin vis romantisk:).

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Nemlig - raa romantik er ogsaa romantik.:)