05 juni 2008

bier og blomster

nu skal det hele ikke handle om biler. eller kyllinger. eller noget.

så C og jeg sad på verandaen og kiggede ud i luften sammen. jeg tog udsynet til venstre og C tog den højre del af verden. der er godt nok gang i bierne, sagde han, så jeg drejede hovedet.


de sværmer sguda, sagde jeg.


og det gjorde de guda.

hvorfor sværmer bier.
hvad tænker bier egentligt på?
de kan have for lidt plads.
de kan være for mange til at dronningen kan fodre dem alle af med den dosis 0,0001 g feromon de hver har brug for dagligt, for ikke at få lyst til at flytte.
dronningen kan være for gammel, for syg eller for død.
det kan være for varmt i stadet.
eller noget andet.

hvorfor sværmede vores?
de er ihvertfald mange. og vi havde netop idag aftalt at sætte endnu et magasin med tavler til.
det er også varmt.
tjah. hvorfor sværmer bier.

som regel har de lavet en ny dronning, der er på vej ud af sin celle. så smutter den gamle dronning og tager et følge med.

det interessante her og nu er, hvor sætter de sig i første omgang. det er som regel i nærheden af stadet.
vi har haft en sværm om året.
vores første sværm fløj durk ned i en bitransportkasse. det var handyt. frem med et ekstra stade, der stod på lager og ind med dem. så havde vi en ny familie.

den næste satte sig på en gren i paradisæbletræet. frem med telefonen og finde en bifamilieaftager. nema problema.

jeg havde allerede fundet saven, papkassen og et lagen frem, da det viste sig, at sværmen valgte at slå sig ned på fronten af stadet.


og efter et par timer var størstedelen smuttet fra demo'en igen.



... der var efter al sandsynlighed ingen dronning med i sværmen.

så gik C til makronen.



han fandt dronningecellen med den nye dronning.
han fandt den gamle dronning. og fik hende og en del af følget isoleret i transportkassen.

det andet stade huser en bette familie, som ikke rigtigt fungerer.
man spørger sig selv hvorfor.
en rimelig forklaring er, at dronningen ikke er meget bevendt.

da vi kiggede den lille familie igennem, blev vi vidner til et af naturens store vidundere. en fødsel.
en bi bliver til.


kan du se hende den lille ny, der stikker næsen ud gennem navlen lige til højre for midten?


hun asede. og masede. for at komme ud af sin celle.
de andre var henne for at give hende et medfølende tryk på følehornet undervejs.


til sidst sagde det *pop*.
til højre ser du endnu en lille ny, der er på vej ud i slaveriet.
for et øjeblik siden var det en larve.

nu har vi følgende plan for i morgen.
den lille families stade fyldes med røg. alle bierne fylder sig i en fart med honning. evakueringsmadpakke. så tager vi de tykmavede bier og placerer dem foran det store stade. forinden har vi flyttet deres gamle hjem lidt, så de ikke kan finde det.
nu håber vi så på, at vagterne ved det store stade lader sig bestikke og lukker dem ind. og vupti. hører de honningfyldte bier til dér.

så tager vi dronningen og hendes følge i transportkassen og hælder ned i det tomme stade. og boink. har vi en ny sund familie.
elementært.

det er mindst lige så sjovt som Ludo.

nå ja. og så lige nogle blomster. og det.



10 kommentarer:

Rasmus sagde ...

Bier har altid fascineret mig, eller i hvert fald siden jeg som meget ung besøgte en familie der havde en lille honningfarm. Det er over 15 år siden, men din post tog mig lige durk tilbage i tiden. Lækkert.

Regitze sagde ...

hvor dejligt. så havde indlægget sin berettigelse, Rasmus.

Dana Watsham sagde ...

Det gav en god portion nostalgi - durk tilbage til 1982 og beskæftigelsesprojekt med biavl.

Og så Mads, der er hjemme længe nok til at ende foran kameraet ....

Suzy Q sagde ...

Du ku også komme og rydde op i min familie? dertil skulle kun lyde tak.

Brorsan sagde ...

Nu holder i dem indendøre på mandag, - eller i det mindste i kort snor...

HenrietteB sagde ...

Jeg er dybt fascineret af de der bier. Men jeg er også lidt bange for dem - man ved aldrig helt, hvad bier tænker, som P.Plyds engang meget klogt formulerede det!

Regitze sagde ...

og intet har ændret sig siden 82, Dana:) ikke for os med trugstader og rygskader. Mads er lige hjemme på visit. men ja, vi har vænnet os til visitterne.

haha, Suzy. det er bare noget med at tage hvidt tøj på og bevæge sig stille og roligt. try this at home.

hihi. det gik nogenlunde efter planen, Brorsan. der sidder kun 40 honningtyksakker, der ikke måtte komme ind i deres nye hjem.
resten er gået til ro begge steder. jeg tror, de er parat til at blive klappet på på mandag.

det er stadigvæk verdens venligste bier, de her, Henriette (og dejligt at høre fra dig!).

Farmer sagde ...

Hvordan gik det med biflytteforsøget??

Regitze sagde ...

det er dejligt med interessen, Farmer:)
der blev ikke noget slag, da de nye flyttede ind i den store familie, så det lykkedes at forene de to grupper. sejr.
vi har ikke kigget til dem endnu, de skal lige have lov til at falde til ro.

så skal vi se, om den store familie har fået lavet en ny dronning og om den lille trives og har gang i ynglen.
rapport følger.

Farmer sagde ...

Flot bi-arbejde.
Jeg har også et trugstade, som er ved at være fuldt igen.
De har sværmet een gang, så mon ikke de kunne give en familie mere?