tre høns blev i går til to.
jeg håbede ellers hele onsdagen, at Brorsan havde ret i sin trøst. at hende, der blev liggende i redekassen lige så stille, da jeg i lygtens skær klokken lårt åbnede skottet til gårdturen i morgenmørket, havde B-hønekvaliteter.
men nej.
Rylle gik over til de evige hønsegræsgange gårsdagen.
så i dag arbejdede jeg hjemmefra for at lære d'tilbageværende damer bedre at kende i dagsskær.
der gik ti minutter, så var vi tunet ind og damerne begyndte at svare mig, når jeg talte til dem. det viste sig, at de rigtigt godt kunne tænke sig at trampe rundt i noget nyplukket græs. og spise det. og nulle i det. og skrabelod.
Misse, Kylle og Pylle er gamle veninder.
boork. høns er godt.
de tager trykket.
06 december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Og så kommer fagfjolset op i mig.
Hvilken race eller krydsning?
Ægfarve som brun ægland. Hønsene ligner krydsning mellem hvid italiener og hvid plymuth rock.
Det kunne også være hvid australorps; men lægger de ikke hvide æg?
Men høns er det, og de er afslappende at se på.
jeg aner det ikke, Farmer. jeg ved bare fra naboen, at det er Harrestrups de billigste. men jeg spørger ham, hvis han krydser vores vej.
næste år skal det være alvor. så vil vi have vores egen hønsegård og C drømmer om seks brune dværghøns med hane.
det har vi så vinteren til at gå at tygge på. og vi tager med glæde mod eventuelle anbefalinger til en lille, hyggelig og unervøs gård med æg til to.
Jeg holder selv meget af danske landhøns.
De lægger ikke nær så mange æg som brun ægland og æggene er ikke nær så store; men de har det der over sig, som jeg ikke kan definere men se dem selv her, hvor der er een, som har fotoreret løs på landhøns:
http://www.siberspace.dk/honsebillederne.htm#kylle
nej, hvor er de fine!!! dét er høns! og sikken hane!
det er da danske landhøns vi skal have. jeg kan godt se, hvad det er, de har.
de ligner alle børns drøm om høns og hane. dem, der er afbilledet i de første papfoldebøger og på den første tallerken.
har de samme status som dine oprindelige røde malkekøer?
jeg har en idé om, at mange af vores husdyr var rødbrune engang. køerne, hundene, hønsene.
Ja, det er lidt det samme med hønsene som med køerne; men det er heldigvis nemmere at opformere høns end køer.
Dog var det sådan med den særlige type landhøns, som kaldes luttehøns og er kortbenede, at de på et tidspunkt kun fantes som æg, da forældredyrene var døde (husker ikke årsag).
De æg blev heldigvis udrugede, typen findes den dag i dag.
Det var typen som H.C. Andersen kaldte kykkeli-lavben (vist i Den Grimme Ælling).
Tja, racen er lidt svær at kende, men afgjort ikke Australorp, de hvide er også svære at finde i Danmark (stolt ejer af blå og sorte Australorps). En Plymouth rock krydsning er ikke helt umulig, det ligner der hen ad, men svært af afgøre.
Mariannes landhøns er rigtig flotte og helt sikkert er danske landhøns dejlige, men lidt for små efter min smag. (Kyllingesteg er nemlig også rigtig godt). Så afhængig af hvad man vil, så er der heldigvis mange muligheder.
Ja, jeg er nu mest til gule Orpington-høns - de lægger ikke så mange æg, men de smager fænomenalt i suppegryden!
sidder med det ene øje i Den store hønsebog og det andet på jeres kommentarer. og er på vej et smut ind på fjerkrae.dk.
good grief, Dana. en orpington er også fin. thehætte med fødder. jeg er stadigvæk begejstret for danskeren, men der er det der med en god kyllingesteg, Finn. hvis man ellers kan spise sine egne..
luttehønsene har jeg iøvrigt også et ivrigt øje på. Jørgen Liljensøe skriver helt forelsket om dem i sin bog.
golden goose sale
golden goose
goyard
chrome hearts
golden goose outlet
kyrie irving shoes
off white hoodie
kyrie 6
golden goose outlet
kevin durant shoes
Send en kommentar