27 december 2007

at gribe hinanden og det der nu

jeg hader alt, der går igen.
spøgelser. gæster. traditioner.
forpustede forudsigelighed.

undtagelsen er 2. juledag hos Brorsan og family.
her ved vi kun, hvor vi har hinanden.
her kan tåles. og rummes.

Einstürzende Neubauten fx.


og en far, der får kam til sit hår af søn.
det sagde han ikke sidste år.


samt en datter, der lige får en hjælpende hånd af sin mor til at sluge en lille kamel


for så at flyve igen.


og lad mig undlade at nævne Kristian, Brorsan og Clausan i fortabelsens digitale spejlreflekståger.



nå. og der er også et sort hul, der har taget en bid af en galakse?
ok.
men nu kan jeg altså ikke rumme mere.

piew. tak for sådan en dejlig dag.


selv prinsessen holdt fridag.

3 kommentarer:

Lene sagde ...

Det lyder til du har haft nogle dejlige dage med masser af nærvær og glæde.

Uffe sagde ...

Brorsan har en god smag i Hepburn'er!

Regitze sagde ...

det er vidunderlige dage, Lene:) håber, du når at nyde selv.

det må man la ham, Uffe. selv ville jeg i al beskedenhed så gerne have været en Katherine. fordi hun kunne gætte, at hun sad på somebodys cigaret.