er der en læge til ste'e?

mandag kiggede jeg ud ad vinduet, når jeg ikke pudsede næse.
tirsdag kiggede jeg ind ad navlen, når jeg ikke pudsede næse.
onsdag vaklede jeg på slatne ben ud i verden for at møde hos lægen kl 16 og sludre blodtryk og jeg var færdig med at pudse næse.

kl 15.50 ringede mobilen på runddelen og det var fra vores mors plejehjem. Birgit var faldet og havde slået hovedet gevaldigt. en veninde, der var på besøg, da det skete, var hos hende på skadestuen og sådan.
lægens venteværelse fór sammen i panik da jeg bragede døren ind og løb ind i hendes konsultation og forklarede, at jeg ikke havde tid til at vente.
hun tog blodtrykket i en fart og var ved at få viseren i øjet da apparatet eksploderede. og så blev vi enige om at ses igen en anden dag.

nede på runddelen konstaterede jeg, at jeg aldrig ville fange en hyregryde i farten og at mobilen havde to dråber batteri tilbage. ringede til stakkels Claus og bjæffede, at han skulle skaffe mig en taxi. NU.
efter en rum tid ringede han tilbage og måtte melde at ingen taxicentraler modtog flere bestillinger.
ind i en bus 18 for bare at gøre noget. og opdagede, at Vibenhus ikke er det dummeste sted at stå af, når man vil til Gentofte.
ved den gamle chokoladefrøs skorsten fandt jeg et busstoppested og en bus der gik i rigtig retning hver tyvende. jeg kan ikke læse font 4 i mørke, Movia.
så jeg stillede mig ud ved kantstenen og tog en lille sludder med forsynet.
to minutter efter ankom en taxi ved min kantsten for at sætte en herre af.

jeg var på skadestuen 25 minutter efter opkaldet og havde ikke åndsnærværelse nok til at tage et billede af flængen over øjenbrynet, så den må du tænke dig til. fem sting og et orn'ligt sygt blåt øje.
og for satan, det var smertefuldt at blive syet. min mors veninde og jeg holdt hånd og trøstede og roste og græd med indeni.

i dag var jeg så parat til at tage på arbejde.
så jeg var ovre og pylre om hønsene noget tidligere end de seneste dage. sådan kl 8.30. og ved du hvad? jeg måtte koste den ene ud af sengen. har man nogensinde hørt om en høne, der ikke gad stå op.
og ved du hvad der så skete? ti minutter efter at jeg kom ind ad døren i storrumskontoret, blev jeg lige så skidesyg igen, som jeg lige har været. så jeg havde været meget fortørnet, hvis jeg havde været de af mine kolleger, som jeg måtte stikke hovedet sammen med i dag. at stikke hoveder sammen med tre meters afstand er en øvelse.
og efter at have pudset næse i engangshåndklæder hele dagen, sidder jeg nu med blinkende lygter og ønsker mig en sølvnæse i julegave.

men jeg fik en fabelagtig julegave forærende i dag.
så det var alligevel værd at stå op.


tak for transistor, boss.

og så er det i dag tre år siden at vores far døde.
vi savner ham. men han sidder deroppe og følger med. og hvergang livet viser sig fra sin humoristiske side, kan vi høre hans latter. den smitter.
og han støber kugler, hvor han kan.


tak for taxi, big daddy.