min første urtebog var et herbarium som min far hjalp mig med en barndomssommer i Tisvilde. jeg fandt urterne, han lærte mig at bestemme dem. det danske navn blev skrevet på en lap og urten lagt forsigtigt ind i mellem siderne på Doktor Dyregod med lappen på som dyne.
som ung romantiker, der på den ene side sværmede for storbyens grå vemodighed var jeg også helt klar på, at jeg skulle vide meget om urter. så jeg sad på 12. sal og slugte teoretisk viden om urtegårdsanliggender.
da jeg flyttede hjemmefra og ind til 1360 K var det med en urtebog under armen og hvergang jeg har flyttet siden, har slidte urtebøger fulgt med.
men det var først, da Claus og jeg mødte hinanden, at jeg fik muligheden for at etablere en urtegård. et antal kvadratiske fliser udgjorde de hvide felter på skakbrættet og så var det ellers igang med at drømme og tegne i excel. og købe frø og småplanter.
rød hestemynte, purpur solhat, prikbladet lungeurt, perikon, malurt, hjulkrone, timianvariationer, salvievariationer, mynter, oregano, estragon, velduftende kamille, citronmelisse, rosmarin, rejnfan, cikorie, porse, dild, persille og mange flere.
hvisk navnene.
hvert år har jeg forsøgt på skrømt at konservere dem.
jeg synes ikke tørrede krydderurter er særligt sjove i madlavning, med undtagelse af rosmarin og timian - som er lette at have i vintervindueskarmen.
jeg har endnu aldrig fået taget mig sammen til at lave min egen urtethé, men køber den istedet. *tok tok*.
i år fik vi eksperimenteret en lille smule med snapsekoncentrater af estragon, porse, malurt og paradisæble.
og så er det blevet februar og jeg er så grå og træt som nogensinde. det her kan dårligt nok kaldes et liv.
det vil jeg ikke finde mig i én gang til. så fremover kommer der andre urter på suppen, sulejma!
som det fremgår af forrige kommentarfelt, skal der snart diskuteres ingredienser og eksperimenteres med og brygges livseliksir i alle verdenshjørner.
bare tanken om al den fornøjelse er nok til at fremmane et par røde pletter på kinderne.
så til næste vinter barrikaderer vi os med
duften af varm jord og æteriske olier
blomsternes og løvets farver
de lodne og glatte stængler og blade
og biernes summen
på flaske.
og nu må du ha mig undskyldt. jeg skal ud og ha min ginsengsnaps fra Matas.
*tok tok*.
12 kommentarer:
Skål i skivet :-)
*pulverheksegnæk*
Husk nu at:
Lungeurt er smuk - men carcinogen. Og at rejnfan kun er til at farve uld med, eller til at slå kattelopper ihjel med. Ikke til menneskebrug, hverken ind- eller udvortes.
Tørrede hjulkroneblomster er et godt vitamin- og mineraltilskud. De er bare fnudderfinurlige at få ordentligt tørre, når man som jeg bor med tæerne i vandkanten. Måske sku' der en håndfuld i vintereliksiren? Det er noteret til senere brug ....
Er det bare februar der som sådan trækker tænder ud? Er det så enkelt?
urteeleksir, siger i?
hmmm.. måske man skulle prøve.
(Har i set solen derude, hjælper det ikke lidt?)
skål, Ella:)
jep, Dana. jeg nævnede bare i flæng - lungeurten og rejnfanen bor i staudebeddet, som vi kun kigger på - og luger i.
der er så mange ting man kan med urter udover at spise og drikke dem. farve garn ja:) det har jeg aldrig prøvet. lave cremer og sæber. det har jeg heller aldrig prøvet.
åh. jeg vil så gerne ha fat i en sæbeurt forresten.
Acq. jeg tror, det er så enkelt. så enkelt er det sommetider. og da det hele jo foregår oppe i vores hoveder, er februar da til at tage at føle på. og det er en 14,3% livseliksir også:)
du skal få en flaske eliksir om 12 måneder til at gøre februar 08 lidt skæggere, Liselotte.
Ahh, kom sol og varme og grøde.
Duften af lun jord og planter der har travlt.
*suuuuk*
Husk at tilsætte en knivspids camenbert.
vi bygger også selv vores camenbert til sommer, Uffe. og så kommer vi alle de knivspidser i, vi gider:)
Stefan og jeg tømte flasken med brombærlikør til Bowies fødselsdagsfest - og jeg skal lige love for, at det for en stund blev sol og sommer!
Til næste år får den et skud opkvikkende urter. Så skal I sørme bare se løjer.
Jeg vil dog gerne advare mod, at indtage dette hjemmebryggede tonikum i alt for store mængder.
Thi Bowies fødselsdagsfest endte næsten, som en vis dames 90- årsditto.
"Must I, Miss Sophie?"
Den er ikke go' for potensen.
:-)
der skal altså også være plads til hjemmebryggede parties, mrs Henriette:)
vi blir ved, til vi skal ha briller.
Urter og hjemmebryg! Vinter og februarmørkeoverlevelse.
Nøjr, hvor bliver jeg glad nu. :-)
Og tak for urteindlægget. Jeg ønsker mig urter i min (nyanskaffede) have - og er som altid overvældet af alt det, som er at lære og vide.
Jeg har briller.
Jeg er næsten blind, hvilket vel ikke er underligt med mit forbrug af hjemmebrygget brombærlikør...
Men jeg bliver ved til jeg skal ha' hørebriller!
:-)
Send en kommentar