25 februar 2007

bang bang

ligefør var det min tur til at sætte en plade på.
så stod jeg med denne her i hånden.

ikke fordi den skulle på, for det er en ren Regitze-alene-hjemme-plade. Claus har aldrig været dér, men det har jeg.

den røde B&O-pladespiller var faktisk lige igang med Vanilla Fudge den aften i 1980 kl 23.15, da der lød et gevaldigt brag og pick-uppen sprang ind over pladen.
gaseksplosioner var og er, om ikke dagens orden, så en risiko, så jeg løb ned i Nansensgade for at se, om vi skulle evakuere os.
i krydset Venders-/Nansensgade kom en stor champignon svævende fra venstre.

Barsebäck er røget, manner!

men det viste sig bare at være Sojakagen, der var sprunget i luften. resten af natten lyttede vi til Bang Bang fra pladen, mens vi ventede på, om kloranlægget skulle springe med.

og så var det, at jeg tænkte på, hvornår Capac mon nåede til Vanilla Fudge.
er det ikke et fantastisk sammentræf.

16 kommentarer:

Anonym sagde ...

Husker skiven tydeligt. Stod med cd-udgave i hænderne for et par uger siden i Rille-Dille klassisk!
Må tilbage en dag og købe.
Husker aftenen i 1980. Var vendt tilbage fra koloni med næsten 10 dage på natligt vågeblus. Boede på Bryggen, men var så udmattet, at jeg kun lige nåede op til overfladen for derefter hurtigt, at synke tilbage i søvnen.
En ven var til gengæld vågen og hurtig og leverede forsidefotoet til næste dags aviser.

Regitze sagde ...

hvor sjovt. og velkommen!
nu kommer jeg til at tænke på det gamle bryggeblad med den fabelagtige redaktør på hjørnet af Gunløgsgade.

Britt sagde ...

Tak, det var ikke min mening at optræde som anonym. Det gik lige lidt hurtigt før.
Det gamle Bryggeblad eksisterer skam endnu og oplaget vokser støt i takt med de nye bebyggelser bliver befolket.

capac sagde ...

Ren telepati! :-)

Fru Green sagde ...

Jeg kender ikke pladen, men jeg kan huske da Sojakagen røg i luften.
Jeg var en pige på 8 år der lige var kommet i seng i mit hjem i Vanløse og havde slukket lyset, da der lød et underligt hult drøn.
Jeg blev lidt bange (glad for mørke var jeg ikke) så jeg stod op igen og min far og jeg kiggede ud af vinduerne.
I retning mod Amager kunne vi pludselig se hvad jeg husker som en næsten paddehatteformet sky.

Regitze sagde ...

Britt:) helt en passant boede knajten og jeg senere på Bryggen i 88-00. han insisterer stadigt på at være bryggebarn. og jeg vil være en bryggekone til mine dages ende.


Capac; det er dig, der er telepatøren.

Dana Watsham sagde ...

Åh, nu bliver jeg nostalgisk igen .....

Jeg ventede Rune, da Sojakagen røg til vejrs - vi besøgte venner i Reverdilsgade den aften!

Og hjemme hos os var det osse mig, der var til Vanilla Fudge ...

Donald sagde ...

Jeg husker (og har) pladen. Men af en eller anden grund hører jeg ikke så meget plade mere (måske fordi pladespilleren har tabt drivremmen, men jeg har lige arvet en Lenco af de bedre, så, nå til sagen) det er alle tiders plade. Man kan ikke bruge den som baggrundsmusik, det er i hvert fald svært, og det er en kvalitet, at den ikke prøver at falde i et med tapetet. Det var vel det, som gjorde den tids musik så spændende.
Nogen gange er jeg blevet skældt ud for at være 68'er, aner ikke hvordan jeg skulle undgå at have været 22 dengang, men det er altså rart når der er nogen som hiver gode ting frem.

capac sagde ...

@Donald: Vi kommer ikke uden om, at der blev lavet rigtig god musik dengang i tresserne. Jeg blev mindet om det i går, hvor min datter (14) kom ind til mig og spurgte, om ikke jeg mente, at hun og veninderne til frivillig musik kunne synge "Here comes the Sun" med The Beatles...

Regitze sagde ...

fru Green. så husker jeg måske forkert med kl. 23.15? men noget femten efter mørkets frembrud i vinterhalvåret var det i hvert fald. og man kunne høre og se paddehatten helt til Valby. sejt.

Dana - pfyi; så var vi på hver sin side af havnen. og du fører tre-nul med førstefødtsgraviditet i årstal.

Donald; tusind tak fordi du kigger forbi.
jeg lyttede jo først til Beatles, Vanilla Fudge, Pink Floyd, Velvet Underground, Jefferson Airplane og dem (:)) med et vist delay.
men du, du var der selv. det er et faktum.

jeg synes, Capac siger det hele. også på vegne af min knægt på 23. sørenseme.

Britt sagde ...

Har boet på Bryggen ad to omgange, og er vild med området.

Har vi måske samtidigt lusket rundt ved Sojakagen med hver vores knajt og fotografiapparat?


Jeg må så lige komme med en korrektion.
Sojakagen sprang i luften 15.6.1980 - altså om sommeren.

Regitze sagde ...

øhwuh, Britt. så var det derfor, jeg stod i Nansensgade uden overtøj den aften.
vi har garntrisse blinket til hinanden undervejs:) min knajt hedder Louis og er fra 83. vores pendul hed samtlige gader på Bryggen inkl. vores egen, som hedder Gunløgsgade/ fælleden/børnhaven og fritteren på artillerivej/ballonparken/skolen på islands brygge/irma; brugsen/biblioteket/havnen/broen/volden/gimle/amar/indre by.

ella sagde ...

Åh, jeg elsker den musik, tak for reminderen :-)

Vi havde et gasværk der røg i luften, men vi boede 4 km væk og vi havde ikke grammofon ;-)

Regitze sagde ...

selvtak Ella - eller sku vi lige suse over til Capac og pifte tak dér:)

Britt sagde ...

Du er i sandhed en bryggekone!
Min knajt er en Bjørn fra 89.

Regitze sagde ...

vi bryggekoner moser:)