mæh

jeg har deltaget i en guidet tur én gang tidligere. det var i Costa Rica, hvor vi havde den blandede fornøjelse at bruge enorme mængder af tid på at vente på et las vegasiansk par. siden har jeg aldrig stolet på Las Vegas. og aldrig troet, at jeg ville hoppe med på en flok igen. men der tog jeg fejl.

dagen startede med guidens høflige opmærksomhedshenleden på, at var vi ikke i bussen på aftalte klokkeslæt, var vi hægtet af.
punktum.
jeg er fuldstændigt forliebt i japansk punktlighed.

og ikke nok med det. jeg har også fået mig et kyotisk kulturchok.
Kyoto var Japans hovedstad i over tusind år og på otte timer nåede vi

Shogunslottet Nijo. med nattergalegulve, der kvidrer advarende når man går på dem og bodyguardgemmesteder overalt. smukke vægmalerier og en stemning, der gav mig lyst til at se den der film(serie). eller læse bogen.


den Gyldne Pavillon, som Bjarne lærte mig at den hed (ikke det Gyldne Tempel). en vulgær shogunaftægtsbolig som senere blev et Zentempel - med den vidunderligste have jeg nogensinde har besøgt. det er ganske vist. og denne have ser ud som den har gjort i hundreder af år.
pavillonen brændte efter anden verdenskrig, da en ganske ung zen-buddhistapirant fik knald i låget af askesen og tændte ild til bygningen i forsøget på at tage sit liv. og så blev den genopbygget i 1955. 20 kg guld er smurt ud over lakkassen.





on don den. pif paf puf.






det gamle kejserpalads, som er genopbygget et utal af gange efter at være brændt ned til grunden. senest i 1854. det er ikke sådan, når man bygger sine paladser af træ på et sted med dårlig drageånde.






Heian shrine, en shindohelligdom, som er et miskmask af kinesisk og japansk stil.shinto er den oprindelige japanske religion. med mange guder og en tro på at alt er besjælet. og at alt kan besjæle dig. også cikader.



Sanju-Sangendo hallen, et langt træhus fra det 13.århundrede, som huser 1.001 ens guldbelagte træstatuer i menneskehøjde af en meget indiskudseende Buddha med '1.000' hænder (= uendeligt mange og dermed også en til at hjælpe dig) samt et stort antal uhyggelige hinduistiske gudestatuer. det bruger man ikke at fotografere.
japanerne er ellers ikke så strikse. hinduernes guder fascinerede dem, så de lod dem (altså guderne) flytte til solens rige og konvertere til buddhismen - og vupti. blev alle de - ofte onde - guder, blide som lam og hjælpsomme som grønspætter selvom de stadigvæk ligner nogle, der spiser børn.

buddhismen kommer som bekendt fra Indien og ramte Japan via Korea og Kina i det 6. århundrede.
mange japanere er i dag både shintoer og buddhister. det tager man ikke så nøje.

Kiyomizutemplet, med endnu engang kinesisk kulør iblandet den japanske naturfarvethed og endnu engang gyldne Buddhaer.






og min sæl The Beatles.
nu med syv gange fred på jord.



nå. men det var den dag.