26 januar 2007

good morning Tokyo!




da jeg kiggede ud ad vinduet første gang kl 7.40, løb der en uendelig mængde små blå myrer rundt og spillede bold.

da jeg havde spist morgenmad, var myrerne nået til nedenstående ritual.


der kunne nutidens danske myrer godt lære et og andet.
højre venstre sutsko.

8 kommentarer:

Irene sagde ...

JAIIIIH, og jeg er på godnatvej mens du laver sun salute! Smuk-san.

Anonym sagde ...

Hi all!
xanax cheap xanax buy xanax online phentermine buy phentermine online phentermine cheap tramadol buy tramadol online tramadol cheap levaquin buy levaquin online levaquin cheap lnorvasc buy sex online babe online casino online casino online
lroulette online blackjack online lpoker online phentermine online xanax xanax buy phentermine phentermine buy phentermine cheap
for fun

styx sagde ...

Hehe . firmamotion ført ud på den mest fælles måde. Man bemærker straks de ens dragter :-D

capac sagde ...

Ja, jeg gad godt se danskene i uniform på rad og række kl. 7.40. Kulturrevolution. :-D

Og anonymous: Vi HAR fattet dit budskab, så indstil skydningen!

Regitze sagde ...

jah, Irenschen! det er så fascinerende en tanke. og nu sidder jeg og sumper over en godnatøl sidste aften, mens du overvejer din frokost.

Styxisan - det ville lige være noget for dig, betænkte jeg straks!

Capac. that makes you think, doesn't it. i Beijing ser man et stort antal mennesker stå og praktisere tai chi i parkerne. dog i hver deres tempo, tilsyneladende. men den der gruppeånd, altså. små blå blodlegemer.

og så er den anonymous så ihærdig at jeg aldrig har set noget lignende. den lyder som en kineser.
jeg tror ikke man skal trykke for fun.

Irene sagde ...

Og når jeg så chatter med min fætter i Kina og min far i DK og mig i Eire, så sidder vi der på tre forskellige tider og er sammen samtidig ...

Fagre nye verden!

Regitze sagde ...

det er ikke alting, der var meget bedre i gamle dage, selv om Stenstrop siger det:)

et andet eksempel er det unge menneskes rejsen ud.
ok. måske kan man sige, at man på en gammeldags dannelsesrejse uden regelmæssige stop på en internetcafé, måske så sig selv i øjnene på en anden måde.

og så alle de breve, man skrev i hånden over en hel aften, og som man vidste ville nå modtageren efter 1-2 uger.
der lærte man fame at være under vejs med sig selv.

Irene sagde ...

Inderne sidder vist stadig i lufthavnen og venter på at sjælen skal komme med. Måske japanerne godt kan selvom de flyver i tog med 450 i timen ... Og i den fagre nye verden må vi selv sørge for at være bevidste om at være undervejs med os selv. Måske man får stress af det ...