Ella spørger, hvad jeg forventer mig af 2007.
tak! det er altid så dejligt at blive spurgt.
jeg forventer ingenting.
vi, der er opvokset med
aldrig glad
aldrig skuffet
giver os ikke af med forventninger.
men jeg kan godt tænke mig, at
- Claus får gjort den uglybugly pølsevogn så køreklar i vinter, at vi skal tilbringe mange, mange flere glade stunder på kringlede veje med livet i næsen i år.
- den del af haven, som vi højstemt kalder blomsterengen, men som reelt er 80% syre og skvalderkål, bliver udnyttet lidt sjovere til sommer.
hønsegård til hyggen?
bygmark til bryggen?
- få udvidet min geografiske hyacint med New Zealand og Australien.
- sætte tempoet endnu længere ned ind imellem.
jeg elsker højenergiske stramme deadlines og grænseoverskridende udfordringer. krydret med venlighed, omsorg og masser af grin. det er dér, jeg lever.
men det virker kun, hvis der også er tid til at være meget længe om at stirre på en sky. det er dér, jeg lever.
og vice versa.
- at få taget mig sammen til at bestille en tid hos tandlægen. det er egentligt så lækkert med nyrensede tænder. og seks år imellem hvert besøg er jo ikke anmassende.
hvad med dig?
12 kommentarer:
Ja altså, at Bowie får ordnet tænder. Et skema uden 6X. Færre møder og billigere artiskokker. At min elskede veninde ikke skulle sejle verden rundt, at min elskede veninder sejler verden rundt, når nu hun SKAL. At jeg mister humor nok til at arbejde sammen med folk helt uden, uden at tude i garderoben + et shitload mere.
Stankelsind, kære søster, virker præcis så klog som du tidligere har fremhævet. jeg personlig er glad for at vi er tilbage efter "kampen mod det onde". det næste år skal handle om at være endnu mere for de der fylder endnu mere, at træde endnu mere med træsko ind i mine soulmates/svogere. sådan er det. Og så er det altså tohundredeåret for at de skiderikker (med verdens fedeste metropol) stjal flåden og en konstatering af at vi har brug for Allan Olsen for knytte land og by sammen og at tiden er moden til at du indser at til sommer bliver i nødt til at komme til Smidstrup.
Jeg vil såmænd blot fortsætte med at gå forbi de åbne vinduer.
Og så tror jeg, jeg også vil forsøge at presse et tandlægebesøgind i min travle tidsplan.
5 år.
Stankelsind, som min bror påpeger, din skæbne er jo at være en plusklog. når du klumper lidt i min hals som nu, fletter jeg mine fingre og ønsker, at du må blive båret af glad humor. mest.
Brorsan.
der fik du sq da lige lagt en plan for dét år!
vi er med. hele vejen.
Henriette; de der åbne vinduer og det. du må hjælpe mig med at forstå den. jeg troede jeg kunne min Vonnegut.
skal vi ikke følges ad til en tandlæge? ikke at jeg er en pivskyd, men det er da hyggeligt at holde i hånd.
Jeg ER en pivskId!
kom over, så danner vi kæde, Irene. hånd i hånd i hånd. tand for tand for tand.
det ka da ikke passe, at sådan nogle stoute madammer som os skulker fra en moderne tandlæge?
Tillad mig at minde om, at tidens tand læger alle sår.
Ja, Regitze, hvorfor dog skrue forventninger helt op under loftet? Det eneste, der med garanti sker, er, at man bliver skuffet! :-)
Uffe.. det er garanteret!
Capac.. det er garanteret!
regitze:
Jeg tænker slet ikke på Vonnegut i den sammenhæng, men på John Irvings "Hotel New Hampshire", hvor hovedpersonens lillesøster Lilly, som er lillebitte fordi hun ikke vil være voksen, hele sit liv kæmper mod sin ubændige trang til at springe ud fra noget højt. Den trang ender hun med at give efter for.
Sætningen "Keep passing the open windows" stammer - såvidt jeg husker - derfra.
Vi bør lave et kollektivt tandlægebesøg - jeg kunne godt trænge til en varm hånd at holde i!
:-)
Hvis i har tandlægen, så har jeg varmehånden!
Var til tandlæge i december og glædede mig til at komme afsted. Måtte erkende, at jeg efterhånden kommer for lidt ud.
Send en kommentar