jeg tror, jeg ku blive en god rockstar. eller handelsrejsende. det er ikke noget problem at udskifte by og hotel hurtigere end dronningen skifter underbukser. ikke noget med at stå ud af sengen til venstre i stedet for til højre når der skal pudres næse om natten. ikke noget med ikke at kunne huske hvilken etage man bor på, selv man de sidste dage har boet på 15., 13. 18. og nu 3.
i dag var den store dag, som min Claus ville have kunnet give spidsen af en storetå for at være med på.
i dag startede dagen med en tur med Shinkansen fra Tokyo til Osaka og sluttede med de tyve minutters rejse tilbage med samme tog til Kyoto.
så nu sidder jeg på et værelse i Kyoto og er ved at blive sindssyg over noget svag elektronisk vindklokkeklirren, som jeg ikke kan regne ud hvor kommer fra.
Shinkansen.
de er altså rimeligt seje. 3-400 meter lange og max 270 km i timen. og i løbet af sommeren introduceres næste generation: 500 km/t.
omsat til Banedanmark ville det give nye perspektiver til frokostaftaler i Aalborg og omegn.
det mest fantastiske er, at når to Shinkansen passerer hinanden i tophastighed (og det sker hyppigt) siger det ikke engang vroum, når de modsatrettede luftpres mødes - for det sker ikke. luften ledes åbenbart tilstadighed bare henover mågehovederne. (airodynamikere må gerne oversætte).
jeg havde glædet mig så meget, at jeg kom alt for tidligt.
men tilsidst kom min hvide måge drønende ind.
og se så lige hvem jeg traf på vejen:
Fujibjerget! med skykjole på! (det er ikke en plet på din skærm).
i dag var den store dag, som min Claus ville have kunnet give spidsen af en storetå for at være med på.
i dag startede dagen med en tur med Shinkansen fra Tokyo til Osaka og sluttede med de tyve minutters rejse tilbage med samme tog til Kyoto.
så nu sidder jeg på et værelse i Kyoto og er ved at blive sindssyg over noget svag elektronisk vindklokkeklirren, som jeg ikke kan regne ud hvor kommer fra.
Shinkansen.
de er altså rimeligt seje. 3-400 meter lange og max 270 km i timen. og i løbet af sommeren introduceres næste generation: 500 km/t.
omsat til Banedanmark ville det give nye perspektiver til frokostaftaler i Aalborg og omegn.
det mest fantastiske er, at når to Shinkansen passerer hinanden i tophastighed (og det sker hyppigt) siger det ikke engang vroum, når de modsatrettede luftpres mødes - for det sker ikke. luften ledes åbenbart tilstadighed bare henover mågehovederne. (airodynamikere må gerne oversætte).
jeg havde glædet mig så meget, at jeg kom alt for tidligt.
men tilsidst kom min hvide måge drønende ind.
og se så lige hvem jeg traf på vejen:
Fujibjerget! med skykjole på! (det er ikke en plet på din skærm).
7 kommentarer:
ja, for dælen, Liselotte!
og Fuji er meget smuk og statelig og lever helt op til min mormors bambuspindsbillede.
- og er i dag totalt indkapslet i industri. som du måske kan fornemme.
Jeg sku ha presset mere på, men en nurse har du vist ikke brug for, der er jo healing i det du ser ;-)
- og de tog ligner næbdyr!
Jeg vil ha' skiftet de der to måger fra reklamen for fugleflugtslinien ud med de der næbbede tog!
Så ku' det nok være man ku' komme til storbyen i en ruf!
Fascinerende er de, helt sikkert.
:-)
Kære Søster-San
Billedet af togene minder mig om, da jeg og min daværerende kæreste (Johanne-you know) ankom til Gare de Lyon fra Gare du Nord på Interrail og fortvivlede vandrede rundt med vores rygsække og blev ved med at ende op i den her futuristiske hangar, hvor TGV'erne kørte ud i det franske. Vi kunne simpelthen ikke tro, at man med et interrail-kort og en pladsbillet havde adgang til en jumbojet på hjul- direction Marseille. Men det var lige præcis det der skulle til oplyste den rare togmand os om, da jeg endelig tog mod til mig og forsigtigt stammede på noget der lød som fransk: "om der var andre "normale" tog der kørte samme rute, havde samme tognr. osv." Vi sad hele vejen til Marseille i dette studie af fransk design og følte at vi havde snydt os til det, og kunne blive smidt ud -anytime. Efter Lyon slappede vi dog af og tog hvidløgspølser m.m. frem og plumpede selvfølgelig totalt i på vores egen tumpede pseudo-oprørske danske facon, midt i den franske elegance (tilgiv os, thi vi var unge og vidste ikke hvad vi gjorde). På vejen hjem kunne man få lov at at komme af med sine sidste franc og mark til at dække Zuschlag'et i det bastante tyske "schnellzug" -en kontrastrig oplevelse.
Kære søster, din Blog har de sidste dage givet massiv udlængsel. du ventes hjem med længsel-
Kan jo slet ikke følge med herinde disse dage...men det dér tog (eller hvad det er), det MÅ jeg kommentere.
Det er zyelig zeit!!
det er på mange måder en helende rejse, det her Lene:)
Henriette - jeg tænkte også på dig, da jeg skød afsted som en pil. hvor langt kører du typisk i et stræk.. 150 km? det ville jo så tage godt 35 minutter. hvis vi også lige lavede et stop i Roskilde og Tåstrup. og de går til tiden, dut!
Brorsan - jeg husker jeres kæmpeoplevelse! prisen på en enkelt mellem Kyoto og Tokyo (ca 800 km) er ca 650 kr.. så det begynder at ligne en flybillet (eller det samme som en interrailbillet kostede i gamle dage!)
Send en kommentar