min søn og jeg købte ind i brugsen sammen.
luften og tiden stod stille uden at kvæle os.
frikadellehurra med kartofler og rosenkål.
og østershatte ja tak.
at brase og bikse mens knajten falder til ro på køkkenskriverbænken efter dagens strabadser.
han dufter af frisk luft (og sure tæer i saftevand).
vi sludrer og taler om livsvigtigheder.
den gamle kone lytter.
mit hjerte er en smutsten.
det har smuttet i 23 år.
30 januar 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
ja, vi har smutstenshjerter.
og jeg vil gerne advare om, at det hjertesmut virkeligt fortsætter i al glædelig evighed:)
Smutter lige rundt og nyder moderglæden ...
Tillykke med 23 årssmutterier!
Ih hvor skoent. Det der smutstenshjerte kender jeg godt og jeg kan slet ikke forestille mig at det nogensinde skulle holde op med at hjertesmutte.
Den hjertetype er ej blot mødre forundt.
Ældste smutter forbi os i dag og i morgen, inden han smutter til Irenes egen lysegrønne, hvor han skal arbejde i Dublin det næste år.
Selv smuttede jeg ud af sengen 3.15 med uro som et barn før juleaften.
Tænk, at livets eftermiddag er så varm og solrig.
Er det en slags digterblog, man er kommet ind på?
Irene, din dejlige lysegrønsmuttenyder:)
det kan jeg heller ikke forestille mig, Susan. det er rigt.
Farmer, farmer! vil du overbringe ældste vores bedste ønsker om lykke på øen! Dublin er verdens dejligste landsby. hvis han får brug for hjælp, skal han lige kobles sammen med svoger Kevin, der bor i byen. og så er der Irenschen.
hvis jeg havde vidst hvor meget sol skinner i livets eftermiddag, havde jeg glædet mig endnu mere til den.
altså Madame:) der er ingen der kan få mig ned i skoene igen som du.
The Old get older, and The Young get... Older too... :-D
Ja ... de hjertesmut er betalingen for alle bekymringerne, tror jeg :-)
Et kys på kinden og et klap på skulderen af en 19årig søn kan gøre en helt varm om hjertet. Et knus og en trøstende aen på kinden af en 21årig datter får hjertet til at banke så stærkt, så ja jeg er med på hjertesmutholdet.
Det er nemlig alle bekymringerne værd.
Det rene gærdesmutte ....
Dajligt når de forlader de år hvor man gerne forærede dem væk i perioder, og blir til rigtige mennesker man kan være sammen med :o)
The old get older, we the younger stay young at heart - thanks to the youngest!
Undskyld, det var ikke sådan ment :-)
Farmer, jeg har sendt dig en mail med adresse og tlf osv ... Vi kan ikke have faderhjertet smutter helt væk!
se nu lige engang hvor smukke jeres kommentarer er. de skulle op at hænge, så der var lidt ballast til en dårlig dag.
Tillykke med ham og til ham :-)
ajajaj. han er et lille midsommerbarn. det er mig, der ikke kan trykke mig ordentligt ud. men tak alligevel og for syv sytten i lige måde med dine lækre arvinger, Ella:)
Send en kommentar