20 december 2006

big daddy


vi savner dig.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Der er noget galt med den måde vi gør det med de døde på; det føles mærkeligt at stå ved en sten som den døde aldrig har set, at stå på den lokale kirkegård hvorfra man stort set ingen fælles minder har. Næste gang jeg skal dø skal det være i Mexico eller "close by". så vil jeg ligge sammen med alle de andre som jeg tidligere har drukket og spist sammen med på alle sjæles dag og de nye kan høre fra de endnu levende hvem det er der er på billederne af dem der er inde i stenkassen med låg på. Dem der er i live kan nikke og hilse på dem ved siden af der er kommet for at hilse på deres døde. de gamle kan fortælle de yngre ved siden af, om dengang man hilste på deres gamle, dem der nu er på billederne på deres stenlåg, ved siden af de gamle vi kalder vores.

Måske vi næste år har campingbord og portvin med d. 2. november. hvis vi bare kommer sent nok, så er gartneren gået.

For to år siden sneede det såvidt jeg husker (jeg husker ingenting). til jer der ikke aner, hvad det er der er på billedet, så er det vores fars petanque-kugler. Bombardier,- skydekugler- uden riller og mønstre.

Regitze sagde ...

sådan er det, ja.
sådan har jeg det også.
sådan skal det være.
det synes sis også.
det gør vi næste år. og fremover.

jeg er skrøbelig i det i dag.
det var jeg ikke for et år siden. da var der ikke råd til det. da var vi stadigvæk i en ekstrem luftlomme. dårekistens dårlige luft.

jeg kan heller ikke huske andet end fragmenter fra for to år siden.
men børnene elskede den jul.

(til resten af verden: 2. november i vores tidsregning er 20. december i jeres).

kæft, jeg er taknemmelig for mine søskende.
tak popsan og morgenfrue.

Dana Watsham sagde ...

Så giver det hele lidt mere mening.

Det kan koges ned til tre små ord:

Savn Er Stygt.

.... men det svinder lidt med tiden.

Anonym sagde ...

Måske kom jeg lidt sent ind på bloggen: Hvem var Store Far? Sorry.

susling sagde ...

Oh Regitze....savn er noget rod, men hvis man laver sine egne hjemmestrikkede ceremonier...så kan det jo håndteres....En dag bliver man vel også selv savnet....så indtil da er det vel bare at fyre den af på den dejligt nærværende måde...

Aller, aller kærligst....Sus...(der runger nede fra sin blogtavshed, men stadig følger sine kære....)

Regitze sagde ...

Dana og Susling - tak for jeres fine ord.
Capac - big daddy var vores far (og Idi Amin. men det er lissom en anden historie).

Anonym sagde ...

Okay, så er jeg med - og forstående...