så jeg dristede mig til at forære os begge et par søsterringe fra min ørenringsleverandør, den legendariske Mrs Skipper.
det kedelige ved os mennesker er, at vi ikke kan se vores egne ører. men nu har vi hinandens.
Caoimhe [Kwiva], vores smukke julelys, havde gjort alle sine julegaver selv. havde vi levet i begyndelsen af forrige århundrede havde hun haft en pibesnor til far. men det gør vi ikke. så hun havde siddet og syet et mobiltelefonopbevaringsfuteral.
med korsstingsbroderi på den anden side.
og og og. hånddrejet og -glaseret hans kommende kaffekrus.
det er ikke en fnuller ved Kevins øje. det er en rørt tåre.
men før vi kom så langt var der risengrøden. og de glade ænder med hele svineriet. som Claus har vogtet over og knoklet med i to dage.
så det er ham vel undt at tage en slapper på kysten i aften med at køre folket til og fra førstejuledag.
og så var det Peters Jul.
i mange, mange år har jeg haft den ufravristelige titel som årets oplæser, mens træet blev tændt.
men i et generøst sekund udnævnte vi i år multikunstneren Louis. og ok. jeg indrømmer at ha tabt min status til næste generation.
Hver Juleaften netop nu,
naar Julegrøden koger,
da vandrer - Caoimhe, hører du! -
igjennem Aftnens Taager
med store Kanestøvler paa
den gamle Jul til Staden;
fra Vindvet kan man se ham gaa
paa Sneen gjennem Gaden.
Et dejligt Juletræ han bær',
det største vist i Skoven.
Hans Skjæg naar lige til hans Knæer;
og paa hans Hat for oven
et lille Julelys der staar;
det straaler, og det skinner
paa Næsen og de hvide Haar
og paa hans røde Kinder.
Og Gade op og Gade ned
sit Træ han om vil bære;
hvor alle bo, bestemt han ved,
derpaa kan vis man være.
Ved Husets Dør han stille staar
og lytter meget længe;
han vide maa, før ind han gaar,
om der er slemme Drenge.
Og hører han, at Faer er vred,
imens han Træet tænder,
han rokker strax ad Trappen ned
og ud paa Gaden render.
Men hører han, at Faer og Moer
er glad for deres Drenge,
imens de pynte Julebord
og Lys i Træet hænge,
da ler den gamle Julefaer
og ind i Stuen smutter.
Sit Lys fra Hatten ned han ta'er,
det anders, og det futter;
med det han hen til Træet gaar
og nikker i det samme,
strax fra hvert lille Lys der staar
en klar og dejlig Flamme.
Se, der, hvor Julen ej gik ind,
hvor ej han vilde tænde,
har Lysene et daarligt Skin
og vil slet ikke brænde;
men der, hvor Julen har dem tændt,
de straale, og de skinne.
Og derpaa har nu let man kjendt,
om Julen var der inde.
6 kommentarer:
Tillykke med en vellykket jul (og det er på ingen måde ironisk, hvis nogen skulle tro det), det glæder mit julehjerte at høre.
tak! jeg hører ikke ironien. for satan, der er mange barske jul i min bagage også. på den ene eller anden måde.
Jeg blev meget rørt over Louis's digt. Kunne han ikke indlæse på cd og formidle derfra - jeg er aftager. Det har været hjertegribende - han ser så dejlig varm og blød ud, din multisøn :-)
Hjertegribende og tårevædet jul i det sjællandske :-)
hvor er du sød, Ella:)
faktisk er digtet/eventyret jo taget fra Peters Jul af J. Krohn, og jeg synes, det skal læses højt live.
i bogen indledes det her kapitel 'i mørkningen juleaften' med at:
Vi sov af Glæde kun lidt i Nat,
og Dagen har været saa lang;
nu har vi os her paa Skamlerne sat,
fortæl en Historie en Gang!
Vi ved, du over hundrede kan.
Mens Faer og Moer gør Træet i stand,
fortæl, lille Bedstemoer! Gjør det! Aa!
Men en, som er lang, at Tiden kan gaa.
det er da dig, der skal være bedstemoer næste år:))
Glædelig, glædelig jul!
:-)
det var det, Henriette. håber, du også er glad.
Send en kommentar