29 december 2006

sidste aften

jeg har kun to krav til livet lige nu

1. at det forbliver evigt foranderligt
2. at det forbliver, som det er

dette er sidste aften. imorgen er det udenfor sæsonen i Harrestrup.
imorgen, når Claus kommer hjem fra sine skinner, fyldes bilen med effekter, katte og mad, og så går den sidste tur gennem landskabet til Brønshøj.

farvel brændeovn. farvel bare tæer på lærketræ. farvel spurve, gæs, hejrer, krager og musvåger. farvel stjerner.
farvel duft af træ og tjære. farvel nabodrenge, der altid lige kiggede forbi.

katteungerne ved det ikke endnu. men vil se ud ad bagruden og vinke au revoir til revir på størrelse med canadisk naturpark. fisk i dam. ud og ind. op og ned. og musene.

4. sal med de skrå vægge i Brønshøj bliver rammen de næste par måneder. hånd under kind og blik ud i mørket.

Claus har gået og udvalgt træ og snedkereret hele dagen. kattegittervinduer. klatretræ á la Ella.
jeg gravede skorzonerrødderne op og lavede suppe.

og så skal vi edderrådme se fjerner og tage lange brusebade.
og så skal der saftpetervælteme lige laves noget motorcykel og køres noget symaskine.

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sikke en omvæltning for jer alle sammen. Jeg er sørme spændt på, hvad mislingerne siger til det.

Til det er der vel bare at sige: DE SKAL FANDME !

Regitze sagde ...

tjah, Ella. de har ikke noget valg.
de må lære at se fjernsyn og gå i brusebad.

Regitze sagde ...

ja, det er rigtigt, Liselotte. faktisk er Brønshøj stadigvæk så mørkelagt, at der er stjerner fra vindueskarmen. ellers kan man jo altid kigge ind hos de andre omkringboende.
hvordan mon det går hos hende den elegante i den supertrendy taglejlighed med hems og pæne venner overfor?
og alle de sjove børn i haverne?
og fik ham med nøgen pære i køkkenet sin kæreste?
åh. vi får travlt.

Dana Watsham sagde ...

Missedyrene er nok mere til om der er fugle i tagrenden eller mus i skunken ... det skal nok gå. Men vær forberedt på lidt uro den første uges tid.

Anonym sagde ...

Det skal nok gå med at få overtalt mislingerne til at se fjernsyn. Brusebadet ville jeg derimod ikke have alt for store forventninger til ...

Anonym sagde ...

Go' flytning og omstilling til jer alle.

Regitze sagde ...

jeg har en forblommet idé om, at de vel i sidste ende slår sig til tåls med at være hvor vi og maden er. og så bruger de jo immervæk en del tid på at sove og flade.
Dana, Madame og Fru Green! mange tak for jeres gode ord og 'det skal nok gå'. de varmer ryggraden, her.

Anonym sagde ...

alaElla, Ellalala, laEllala, tralalalulalej... (ordmaskinen gik i selvsving) ;-)

Lene sagde ...

Tanker fra en tagryg, jeg venter spændt. ;-)
God rejse og godt nytår Regitze

Anonym sagde ...

Hvor er i heldige, at have to liv. Det rolige, fordi jeres rammer byder jer det. Og det aktive, fordi jeres rammer skriger på det. En ven skrev til mig i dag, med ønsker om et godt nytår, og håb om et bedre år, end sidste år. Nu kender jeg hans år....vennen havde et ganske alm. år sidste år, helt som det året før, og det året efter. Propfuld af ting og ikketing. Hverdag og fest, eller medgang og tilmed modgang. Så tænker jeg lige.... det er jo det et godt år er gjort af, lidt af alt. Vennen fik mit bedte ønske om at hans nye år, bliver meget lig det forgange år, så kan han fnyse sig bleg og blodfattig over min ukuelige jubelagtige glæde ved alt. Alt giver mening, og intet vejer mere end man kan bære. Eller omvendt, intet giver mening, så hvorfor lade sig bebyrde af det. Jeg elsker nogen, for mig er det nok.

Anonym sagde ...

Amen, Stankelsind!

:-)

Og en heldig forflytning og et godt nytår ønskes regitze og C, de to dejlige mennesker.

Nytårskys herfra.

Regitze sagde ...

Capac - vi skal ha Ella til at lave sin egen butik. det smager smægtende godt, ikke? á la Ella.
mange tak, Lene:) - og i den grad i lige måde!

Stankelsind.. min tankevækker.
min hilsen til dig kræver sit eget indlæg. jeg taster ad helvede til i det her kommentarfelt. coming up after aftensmad. forhåbentligt.

Anonym sagde ...

Chez Ella! ;-)

Regitze sagde ...

ja. der har vi den, Capac. det kan næsten kun være lingerigalleri.

Henriette. for filan. et godt, godt nytår til dig, din dejlige sværdfisk.