Rasmus Luftbøsse

det ser ikke ud til, at jeg skal være reservebedste alligevel i denne her omgang.
samtlige seks æg var indholdsløse ved dagens lysning.

stor skuffelse i familien.
og jeg tør slet ikke sige noget til Betteskrukken.

hjemme hos os er vi så fine

at vi spiser silkeæg.

novembord

jeg har i dag smittet C med min nysgenfundne bibliofili.
novembers elendige gråfnadder sattes på hold.
for en lille stund.
og om lidt ligger vi som to parallelle lig med briller på næsen og bog på maven.
som solsikkende hvaler.

jeg hader november.
jeg hader. med strittende, daggamle skægstubbe. fedtet hår. dårlig kropsholdning.
og ånde.

jeg hader november.
og når jeg hader, kan jeg intet.
og jeg vil heller ikke.

aaaaaarrrrrghhh!!!

aaaaaaaaaaahhh...

arrj.
holder jeg aldrig op med at hønseblogge.

privatikanet

da jeg var færdig med at føle, begyndte jeg at tænke.
og hvor har jeg tænkt.
jeg har tænkt, så C er helt træt i ørerne.
jeg var vred i går og vreden udspillede sig på den indre tennisbane.

den seneste uge er jeg blevet oversvømmet med intranetannonceret opmærksomhed og komplimenter i dagtimerne.

jeg har desperationsnavigeret i en bette flagskov.
- og så var der lige et morgenmadsparty i mandags med fyrre fremmødte, fine gaver og lille tale.
mit overlæder har jeg slidt af, af al den opmærksomhed.
min underlæbe er også væk.

alle vil jo bare ens bedste.
de er så søde.
men jeg er bare ikke god til det der allemandseje, du.
og i går var det så dråben.

kæft, jeg er glad for at jeg ikke er en kändis.

og godt, jeg har en weblog at hviske det til.

be sure brain is in gear before engaging mouth

bivirkningen ved den blodtrykssænkende medicin er, at forbrændingen sættes gevaldigt i vejret. men det har jeg valgt at leve med.

i dag komplementerede en mandlig kollega mig for min flotte starut.
egentligt burde jeg vel være blevet flatteret. men i stedet tænkte jeg mit.

det er lidt ligesom dengang de sagde 'arj. du ligner slet ikke en halvtredsårig'.

forstår du?

vi fattes komplimentpli.

godmorgen

- jeg tror, vi tager morgencomplet'en på terrassen i dag.

om naturen vil

nåmen Kaj og jeg kom til at tænke på, hvor tit du egentligt lagde vejen om forbi et hønsehus ved 18tiden om aftenen mens lyset stadigvæk er tændt og før hele familien er gået på hjalet?

Betteskrukken ligger i trance på tredie uge og vandt endeligt kampen over menneskeheden i mandags. så nu får hun lov at blive liggende i den ene redekasse og har efterhånden fået fedtet sig til seks æg.
er der andet end varm luft i de æg,(Rasmus!), er der julekylling(er) omkring den 8. december.
vi ser på det.
jeg føler mig lige så large som Sarah Palin.

i midten af maleriet står Ferdinand. vores sekundære hane, som egentligt skulle have været i gryden for måneder siden.
men det kom han ikke. og han har ikke brokket sig endnu.
Rasmus og Ferdinand fordeler opgaverne imellem sig på interessanteste vis.

p.s.
og de der kridtstreger er altså ikke de indsattes tællen dage.
jeg er på vej med et stykke toiletpapir.

flæng

jeg fik gaver forærende forleden.
som jeg ønskede mig.
det er en af omkostningerne ved at blive halvtreds.

og jeg kan nu tage billeder som aldrig før.
14.7 megapixels i en håndfuld.

.












nå. men Mads og jeg har ikke tid til at lege med dig længere.


vi har bestilt en sofarække til terminatortovideoen.
(hvor fanø er popcornene)?

dramanorama

jeg lå i min seng og vippede med tæerne.
hønsene vippede rundt i haven.

med ét flænsedes morgenhyggen.
hønseskrig.
dødsangst.
råb.
og skrig.
det sidste kom fra mig.

ud af sengen. famle efter briller, der ikke var der.
ud på verandaen, med øjne, der er så nærsynede, at jeg ser som under vand.

flyvende høns gennem hele haven. med hanerne forrest.
oppe i køkkenhaven løb en stor schäfer rundt.
med Kaj i munden.
det ku jeg da se.

du sku ha set C.

eller. du skulle ha set den hundeejer i cottencoat og strikhue, der bad for sit liv, mens han mentalt lå på knæ i gulerødderne foran Claus.
Claus, uden en trævl på en fire meter høj krop. indsmurt i jord og blindt raseri, med håret flagrende vildt i vinden og knytnæver på størrelse med møllehjul.

fyren slap med skrækken.
vi slap med skrækken.
hønsene slap med skrækken.


men Kaj har fået hul i kjolen.

hurra.

Foto: MARTIN BUBANDT JENSEN

tusind tak allesammen!!
tusind tak for alle de dejlige hilsener!

tusind tak til solen, der skinner og tusind tak til værelsen.

nu tuder jeg.

og nu tuder jeg igen.

at gå stille med dørene i det åbne rum

jeg vraltede lidt vrantent afsted til et indkaldt ekstramøde med fluffy agenda.
og blev mødt af mine nærmeste kolleger med sang og lagkage.
med så mange små flag i at havde det været lys, skulle vi have haft solbriller på.

de skiderikker tog lige forskud på nogle glæder, fordi vi har det med at spredes for alle vinde.

det var lidt voldsomt.
og hyggeligt.

lige indtil jeg kom tilbage til stangen og opdagede, at halvtreds flag med en diskret forhånd nu er proppet ind alle tænkelige steder i min storkontorale privatsfære.


hvor meget arbejdsro tror du lige, det tiltrækker?


og nej. du behøver ikke råbe hurra. der er længe til.

i dag er det bagerens fødselsdag.

morgenkøkkenudsigt

det var så yndigt ude på landet.


på den anden side kan det godt være, at vi fik Disneyficeret fugleparadiset lige heftigt nok, da vi i går flyttede foderhuset og frøautomaten.

stille, hjerte. sol går ned.

ryggen knager om kap med brændeovnen.
hovedet knager om kap med ryggen.

syncroniciteten har storslåede dage.
jeg tænker 'respekt' og de siger 'respekt' i radioen.
hele tiden.

det smarte ved at tænke er, at man kan lave andre ting imens. så her funkler af politisk korrekte pudsemidler og stråler af knofedt og komfort.
der er ryddet op og ryddet ud og klippet og nippet. duppet og dippet.
og båret skrukhøne ud.

om det så er den skide julepynt, ved jeg nu, hvor den er.
og jeg indrømmer aldrig. aldrig. at der er endnu en kasse julehejs på vej fra Hesede Hovedgård.
jeg fingershoppede efter en römertopf og kom hjem med et rensdyr.

der skal nemlig ikke ske så meget udadtil i vores novemberliv.
tak.
men der er dog højpunkter.


og jeg mærker ned.
og tæller efter.

og ét er blevet sikkert. jeg går ikke gennem resten af livet uden en römertopf.
ikke med alle de pragtfulde fasaner i fryseren og muskuløse småhøns i haven.
kattene ånder lettet op.

livet er sq i orden. jeg sidder og knager.
og imens bliver vi ældre.
og så er vi væk igen.

udvidende hyacint

jeg var på kursus i forløbne uge og det var godt.
jeg lærte så meget på tre dage, at hovedet først nu så småt er ved at skrue sig på igen.

det var et yderst konkret kursus med yderst konkrete undervisere. men alligevel. temaet var rimeligt psykologisk og underviserne velklædte erhvervspsykologer.

jeg var langt den ældste, tror jeg. dermed kunne jeg bidrage med småstøvede begreber såsom flertalsdiktatur.
det er et godt ord.
og det vakte begejstring. hos dem, der var enig med mig.
og så var stemningen ligesom slået an.

indsigterne stod i kø til en parkeringsplads for senere fordøjelse. jeg har lært allerhelvedes meget om mig selv i relation til jer andre, som jeg slet ikke vidste, at jeg ikke vidste. det vil sige, jeg vidste det jo godt, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op med den viden.
det ved jeg nu.

jeg har simpelthen snydt på livets landevej. har skåret et hjørne af ruten og er blevet menneskeklogere i ét firspring.

og det er vel også i orden.
eller måske oven i købet på tide.

dagens skruk

jeg er propfuld af inspiratoriske tanker, ord, idéer, drømme og det, der gerne må munde ud i handlingsplaner.

altså. mere end sædvanligt.

heldigvis virker tyngdekraften i Harrestrup.
en af de små høner har valgt at følge sin natur og har lagt sig skruk udenfor sæsonen som en flad badebold på en flok - nu - imaginære æg.
jeg bærer hende ud af reden og hun løber ind igen. jeg bærer hende ud i lyset og hun løber ind på reden og punkterer igen.
og jeg bærer hende ud.
og hun fræser ind.

jeg har lært af min høne.
jeg vil lægge mine æg et hemmeligt sted.

time out

vi har en høne, der skrukker og en kat, der kan springe sidelæns to meter og durk ud i dammen.

så nu tager jeg på kursus i tre dage.
så må C ordne resten.

skat, familien er skumlet.

eller var.

allehelgensdag

- er du kristen?
spurgte et par katolske kolleger, da vi var på vej ud af mødelokalet.
jeg blev helt hvid i hovedet indeni af mangel på svar.
et oprigtigt spørgsmål, der kræver et oprigtigt svar.
sådan et vil jeg hellere ha på skrift.

ja, gu er jeg kristen. jeg er medlem af folkekirken.

det kræver ikke specielle overvejelser at være kristen i Storkøbenhavn.
det kræver specielle overvejelser ikke at være det.