31 august 2009
lærenemlighed
hér lærer vi, så længe vi lever.
Kaj har lært at komme, når man kalder. hvor mange høner kender du, der gør det?
den lille røde høne har lært at åbne låger.
og nu har bilen lært at sige som en tørretumbler.
jeg er mere tryg ved cyklens raslen. den kan jeg lære at leve med.
men jeg er lidt utilfreds med, at det regner.
jeg er sproglig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Det holder op igen, altså regnen.
det gør den, Sifka. og bukserne og håret tørrer også. det er faktisk helt hyggeligt.
Sproglig er du - tihvertifald.
Tak for ordet "lærenemlighed" :)
Jeg jobbede i en børnehave med en Dukkehems. For at lokke flere drenge derop, prøvede vi at omdøbe den til "Lejligheden". Børnene kaldte derefter hemsen "Hemligheden"
Man lærer noget nyt hver gang man er på besøg herovre ... en hems der bliver til en hemlighed? Den vil jeg hygge mig med!
Min mor havde en dværgwyandottehøne, der kom når man kaldte. Desværre nåede den aldrig frem til at åbne låger, hvilket nok var godt det samme. Familiens gamle, stivbenede siameserkat var MEGET fuglesulten, og måtte lukkes inde når hønsene fik lov at komme ud at lege på græsset.
Og regn er fundamentalt dejligt. Vandet i luften får alle de små hårfine rynker til at glattes ud, fordi huden suger fugt til sig ;o)
hemlighed! sejt, Lupo. den er slugt:)
jep, Dana. til det hele. dværgwyandotter er også på min ønskeliste.
og regn i ansigtet nød jeg også i går. da jeg var barn, talte damerne begejstret om regn som blødt vand for hud, hår og vasketøj. som ung talte vi syreregn.
i dag taler vi bare om regn.
Send en kommentar