hindbærbrus og kragetæer

sådan noget ferie er ikke til at spøge med.
slet ikke når det er en lille en af slagsen.
når alle ved, at det tager én uge at falde ned og én uge at komme op, så er der ikke meget tilbage, når man kun kan nå to i ni.
ugen i England gælder ikke. for det skal være i gennemtræk.

tricket er at falde ned på to dage i stedet.
og her er opskriften:

man tager en tandbørste, en blodtrykspille og en bil.
og kører (i bilen, forstås) så langt nordpå man kan komme uden at skulle forcere vand. undervejs stopper man på Fuglebjerggaard, slår en sludder af med fru Plum og fylder bilen op med appelsintagetes, solbærsalvie, hjemmebrygget øl og mel malet den 17. juli. 2009.
så kører man videre gennem højsommerlandskabet og smiler med hele venstre arm til himlens fugle og skovens grønne træer.

til man når til Strandstuen.

så tager man sin tandbørste og sin pille, smider mobilen i græsset og går ind og driver rovdrift på sin familie.
sender de unge ud at finde telefonen, smider benene op, får serveret kølig portvin hjembragt fra Gaia (som enhver ved er dér, de store portvinshuse ligger).


med portugiserost.


fordeler trøsteløn blandt næste generation, der forgæves havde vendt hvert et træ og går ud og finder telefonen selv sammen med en næsten-lokal mesterdetektiv (der minder om Kim Larsen på en meget, meget god dag), og som sendte mig på en tidsrejse, så jeg *pling* kunne huske. nej faktisk se med mit tredie øje, hvor den forpustede telefon var.

Danmarks smukkeste badenymfer udfordrede gamle bølger.




mens jeg hjalp deres mødrene ophav med at holde et godt øje.


og vi spiste laks til vi bulede, spillede, læste, drak mere vin og gik i seng. og sov vidunderligt. langt derude i skoven. jeg bor i mit eget hus. ok, det hedder Karens Hus. men jeg leger, jeg hedder Karen. og da jeg stod op, tog jeg dette her af dagens første glimt lige udenfor halvdøren.


ret skarpt, i betragtning af at jeg ikke havde fået øjne på endnu.
med kameraet i mundvigen ned for enden af grunden for at hilse på vandet.


og det.



tilbage og vinke til duften af kaffe og søndagsavis.



og så ind til lejet og hente sommerkjole og sandaler. og mere fisk.
og hjem og synge med på Beach Boys.




og spise. og kaffe.
og så.
var det, jeg opdagede.
at det var ferie.

så kørte jeg ned igen af krøllede veje med smilehuller.
og solen skinnede og Otto Sigvaldi var i radioen.

min Brorsan, vores egen Stand-Up Kemiker, min YndlingsIs, min Kiwi, min Albertepige og min Jonas aka Jokeren.


*hjerte*