05 august 2008

det er agurketid

- og jeg har købt endnu et Alf og damerne.
inde i det møder jeg min fortid.

en af byens smukke lejligheder, som Louis og jeg boede i sammen med to veninder i firserne, er blevet offer for en boligreportage.

fint at gense hele molivitten. og ingen tvivl om, at der er tilsat hvid maling og bygget ud og privatiseret med eget badeværelse og dét.

og nu lærte jeg, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser.
alt det, der bliver fremhævet som den nuværende beboers kreative kamp med 'rottehullet' er helt rundt på gulvet.

herhjemme beder jeg Claus undgå at bruge udtrykket 'baljeskid'. for jeg er så visuelt anlagt.

men ok. det dækker meget godt den verbale del af reportagen.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja hils Claus, ingen balje ....

Jeg synes bolig artikler i ALT egentlig er meget gode, og tænker tit på at de vel er lavet for at man ikke skal tabe modet over tilstanden hjemme, med få midler kan man få sceneriet til at fungere bedre.

Det er i hvert fald noget, jeg er nødt til at sige til mig selv igen og igen.

Regitze sagde ...

jeg er ganske enig, Donald. og for resten af verden er det en fin artikel om, hvordan man kan lave en sofa af nogle europaller og en madras.

det er kun lige os, der kender stedet, lejligheden, historien og hende, der oprindeligt lagde det store arbejde i den, der må ryste på hovedet over maltrakteringen af en rigtig god københavnerhistorie om kontorlokalerne i den gamle politistation i St. Kongensgade, der med knofedt blev til en del af et stort kollektiv længe før den nuværende beboer flyttede ind.

men ok. who cares. andre end lige mig og et par stykker mere.

Anonym sagde ...

woaw..har du boet der...det sted var jo legendarisk...Jeg sad selv i min lille utrendy 2'er og synes at hold da kæft, der var nogen der lige havde styr på det at være smart på den cool måde...men, men petroleumen kostede vel det samme for os begge den gang ;-)

Regitze sagde ...

det sejeste var, Susling, at der var badekar og centralvarme!
men ellers, ja. du og jeg har bestået vores petroleumsovn:)