23 september 2007

déjà vu

vi var på loppemarked.
for det umanerligt personlige plantebord jeg havde set på i går.
det bord, med det fantastiske, kornblomstblå understel og drivtømmerbordpladen.
bordet, med den gigantiske, boltede skruetvinge, der var lige til at afmontere og glæde en mand med.
det bord, som er som skåret ud af svensk børnetv.
det bord drømte jeg om i nat.
et tegn på, at det bord skulle afløse affaldstræsplantebordet ude i paradehuset.

listeprisen var 775 kroner. og der var 522 i min pung, så jeg måtte have Claus med. for det første kan han prutte og for det andet synes jeg, det var rimeligt, at han lige sku ha et ord at sku ha sagt til en så massiv anskaffelse.

så vi kørte ud gennem Ågerup, Ledøje, Nybølle og Sengeløse til Herringløse. Det er en betagende tur, som jeg gerne gentager igen og igen.

og vi gik ind på gården, hvor loppemarkedet befinder sig. og jeg viste Claus mit drømmebord.
da han begyndte at grine, kunne jeg godt se det.

nå. men så vendte han sig om og fik øje på det svenske bord med skuffe i. og så var det solgt.
jeg havde jo allerede lært af Marianne i går, hvad jeg skulle bruge skuffen til.


man sidder og nørder og når man skal spise, åbner man skuffen og kører nørderiet derned.

bordet kunne være i bilen. det kunne to stole også. og den dragdværgkiste, jeg allerede havde klappet på i går.


men skuffen glemte vi.
skumle skuffe.

så jeg måtte køre tilbage. gennem Ågerup, Ledøje, Nybølle og Sengeløse til Herringløse.
og hjem igen med skuffen.
det var rigtig nok en pæn tur. den bliver jeg aldrig træt af.


og så kom Brorsan og Frue forbi med hjemmebrygget mørk tjekkisk lager med cremet smag, en anelse lakrids, god humle og 7.9%.
den er sådan. ååååårh.

og smukke fotografier fra Kristian, som mestrer at tage dybt nærværende billeder uden at nogen rigtigt opdager det, mens det står på.


that's my man.


that's my Alberte.

et les deux bières sur la table? ils sont prêt-à-porter, M et Mme Stenstrop:)
Brorsan lover altid, hvad han holder.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mon der er nogen, der glæder sig? Det tror jeg nok, der er!

Og hils! Og tak!

(øjne duppes diskret off screen).

P.S. Var Misse med i Herringløse?

Andrea sagde ...

Wunderbart bord - og voldsomt interessant hjemmebryg.

Noget af den der tur kender jeg fra min barndom i Taastrup, når vi kørte bagvejen til Jyllinge.

Jeg hadede den - ikke selve turen - men destinationen, så skulle man i fjorden og hoppe, hop ned i langt ålegræs.

Gæt hvorfor det hedder ålegræs.

Regitze sagde ...

Uffe - alt er glæde:)
Misse blev hjemme og passede på huset (og ventede på Mads, der er afsted på 4. dagen igen).. men hun byder altid bilen velkommen hjem.

Husejer - nu forstår jeg ålegræs!
ydrk.

Anonym sagde ...

Da jeg læste beskrivelsen på ruten, troede jeg du endte på 'Buehøjgård' i Hove, som i 60-70'erne var et gigantisk loppemarked. Men der er altså også et loppemarked i Herringsløse?

Regitze sagde ...

tak for bonusinfno! - jeg googlede Buehøjgård i Hove, men blev ikke så meget klogere, men man kan jo altid lige kigge forbi. hvis du kommer over Herringløse, ligger loppemarkedet på Sengeløsevej nr 2. fik jeg sagt, det er en pæn tur :)

Anonym sagde ...

I min barndom var Buehøjgårds lader fyldt med gamle sager. Det var før, det blev populært. Det kan godt være, at de kun sælger nyere møbler nu.
Tak for adressen i Herringsløse :o)

Hilsen Lone

Anonym sagde ...

"Det blev..."
skulle være
"loppemarkeder blev..." :o)

Lone