18 september 2009
stille sanserus
himlen er så smuk i aften, at man skulle tro, man boede på en anden planet.
og jeg ved godt, at jeg nok har fortalt det her før, men det er et privilegie i min alder:
da Louis var en seks år, stod han helt stille i karnappen på Islands Brygge og kiggede ud på et tilsvarende orgie. så vendte han sig om mod mig, der sad der i den blå stue, og sagde
mor. guds vandfarver er nu de pæneste.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Gu' er de så!
Dejligt billede. Osse fotoet.
Jeg kan se ham for mig...
:)
Har pløjet i det samme skønne farveflor til forestillingens sidste kulørte krummelur blev mørkeræd.
Ønsker dagligt, at jeg kan fange 'spillet. Men må gi' op. I dag var himlen pink og azur - næsten en Nolde.
Kære Regitze jeg har fået en pris og jeg må dele den med nogen
da jeg synes du er awesome
så går den ene til dig , knus
http://bolette.wordpress.com/
guså, Uffe!
tak, Dana. og fotoet er tyvstjålet. jeg håber, jeg bliver tilgivet i den næste verden.
det ved jeg, du kan, Brorsan:)
Farmer - jeg ved det. du er en af de rigeste mænd, jeg kender.
nemlig, Susling. jeg famler ikke engang efter kameraet længere. hellere bare nyde. Nolde.
Kære Bolette. tusind tak!
Åhja, børn kan også sige rammende ting:-)
det kan de, Donald. jeg kan huske mange af guldkornene, men ville ønske, jeg havde sået dem alle i en lille notesbog.
Gennem det armerede plastikforhæng, der omfavner stilladset ved mit soveværelsesvindue, anede jeg hertil aften en vidunderlig smuk orange himmel. Lige her, midt på Bryggen:)
jeg tænkte på dig og dine armeringer, da jeg skrev, Sifka:)
Send en kommentar