og her på nordkysten er de heldigvis ikke skide skæve.
jeg var ellers lige ved at tænke mit, da jeg i går for første gang i mit liv tog turen fra Kastrup til Bangkok.
den anden vej er det gået meget harmløst. men ok. det har også været transitter midt om natten.
flyturen fra Danmark til Thailand mindede gevaldigt om min fordom om Københavns-vestegns-bodegaer-dødsruten.
midaldrende Bjarne Lillerherrer på min egen alder, der var sanseløse af druk inden take-off. middelaldrende, voldsomt overvægtige psykopatgollum'er med små smækre, åbenbart alternativtløse, thaifruer, som de kunne sidde og råbe lede sæk til.
jeg kan bedst lide at bede folk holde kæft eller skride, når jeg selv kan vælge at gå.
og en bredrøvet, bøvset og uafbalanceret mandefest, der udfoldede sig på mine fødder, mellem mine ben og en enkelt gang på mit skød, hele natten (vi er nogle, der adapterer til ankomsttidspunktet når vi sætter af. og jeg er ikke blasert nok til at nævne, at vi er nogle, der har monkeyclass som firmapolitik).
bare fordi det for første gang nogensinde var lykkedes mig at få et sæde med tre meter benplads. du ved, den midt i flyet ved toiletterne.
jeg har aldrig oplevet noget lignende.
måske var det fordi det var fredag.
man glemmer helt repræsentanterne for dem, jeg kender hjemmefra. de familier, der har sagt: så er det NU, og har taget tre måneders orlov med ungerne på en strand et sted i Thailand. og alle de andre.
tyve mennesker kan fylde gevaldigt. også i en boing-et-eller-andet.
øen Samui trak heldigvis kun i to Bjarne Lille, som faldt i søvn i tivolivognen, der fragtede os de tyve meter fra flyet til ankomsten.
nu er jeg hér.
og ja. selvom min udsigt derhjemme i går morges påviste, at den er verdens bedste, kan den ikke levere palmer.
det er der jo her.
Koh Samui er tilsyneladende (stadigvæk) (også) et retreat for dem, der har tid til at genfinde sig selv.
så det passer mig fint.
jeg skal undervise tre formiddage i løbet af den kommende uge. men da jeg har en del skrivearbejde, besluttede jeg, at det kunne jeg lige så godt gøre her som derhjemme.
HEUREKA! du skal bare messe titusinde gange: jeg vil gerne leve lidt som hende der fru Potter og de andre skribenter, der kan arbejde hvor som helst.
og BINGO!
dette er mit kontor den næste uge.
til gengæld har jeg til aften fået en times guddommelig damekropsmassage, der sendte mig durk i himmelen, på et fantastisk. eventyrligt. palads placeret midt i noget vand med fakler, åkander og fisk.
efterfulgt at en fire-retters sanseorgisk thai-menu med en fransk rosé i jungleskær og ditto lyd.
for 350 danske bobs alt i alt.
på tilbud.
og imorgen kan jeg starte dagen med en gang superviseret yoga her.
hvis jeg orker.
kig forbi.
jeg gir en kop kaffe.
det eneste der mangler, er Claus.
13 kommentarer:
Årh hvad! For dét kan man (måske) komme sig over en beskæmmende flyvetur.. God skrivning :D
Jamen, det ser jo helt fint ud:)
bumbum, Rikke, jomnenjamen ok. det ser jo helt fint ud :)
lige mine ord, Sifka.
ah.
og smørkrop, ikke at fornægte.
og mave fuld af kylling, fisk, rejer, citrongræs og grøn curry. og alle de der grøntsager.
og øret fuld af glade frøer. og søde mennesker.
Jeg har længe undret mig over, hvor Bjarne Liller-herrerne var taget hen, istedet for Costa del Sol. Det er nemlig lang tid siden, jeg på mine flyture til Spanien har haft sådan et par sidekammerater.
De har så fået råd til at rejse til Thailand - tak for svaret :-)
Og go' tur!
Hvor er jeg glad for palmerne i din udsigt ikke er skaeve.
"Out of Office"
:)
Altså - hvis I nogen sinde skulle mangle arbejdskraft, må du gerne tænke på mig. Jeg kan garanteret godt finde et eller andet at undervise i...
(Hvad underviser du i?)
Hjemmearbejdsdagene tager jeg særdeles gerne på det sted, og massagen... o.k. - hvis det ikke kan være anderledes, så tager vi da også den med. Og yogaen...
Maden lyder godt nok skrækkelig, men hvad gør man ikke?
Kan du se, hvor grøn jeg er af den dér kedelige misundelse?
Det eneste der mangler, er ikke kun Claus. Der mangler også en Suzy, til at vifte dig med et palmeblad i heden og reboote din laptop. Ma'am.
Jeg har LIGE sagt til Ægtetrutten: Jeg VIL altså til thailand til januar. Og noget der hedder kosa mui, det er da for sødt. Plus, jeg er skabt til thailandsk mad. Thaierne vil aldrig se så taknemmelig en restaurantgæst som mig - aldrig.
Okay jeg stopper nu.
Hvor er det FOR FEDT!! :))
Åhh...
Ahh Regitze :-) Og jeg mener stadig I har brug for en sygeplejerske i det firma, sådan forebyggende, ikk :-)
Åh .. til forfærdende flyvetur, dåneværdig massage og fantastisk udsigt.
Jeg messer lidt for mig selv, og ser hvad der sker....
Det må have været et mareridt på den tur, sørgeligt at vi har sådanne exemplarer af menneskeracen, som ikke ved hvad hensyn er.
Jaja, du har gjort dig fortjent til det hele - bortset fra Bjarne-klonerne.
Nyd det mens det varer!
Send en kommentar