hun ringer en lørdag og spørger, om vi her hjemme, for så kigger de lige forbi. det er der heldigvis også andre der kan, så talentet går videre:
da jeg vibratomeddeler, at jeg skal sove til middag, for livet er så stort og jeg er er så lille, siger hun - jamen fint. så ses vi om halvanden time (for længere skal du alligevel ikke sove, for så kan du ikke sove i nat).
og det var så DEJLIGT og så GODT, at hun ikke lod sig kyse. langtidsholdbar glæde.
og hun havde en pralebuket med af de smukkeste georginer af egen høst. en af dem er en særlig yndling hos mig. den startede i vasen med den der spæde jeg-ved-ikke-rigtigt-hvad-jeg-vil mellem gul, orange og pink. efterhånden som den er modnet, har dens lyserødlilla indre besluttet sig for at blive orange.
med det ene øje på fyraftensregnbuen og det andet på georginen kom jeg i tanke om min gamle fascination af gamle Goethe og hans farvelære.
ikke at jeg har læst de 1000 sider. jeg har heller ikke læst Faust. men engang lånte jeg en vidunderlig bog og video på biblioteket, der hedder 'Lyset, mørket og farverne' om hans farvelære. den formerligt ændrede mit syn.
Henrik Boëtius, Marie Louise Lauridsen, Marie Louise Lefèvre og Johan Wolfgang von Goethe har fået mig til at forstå, at det er lige midt i mellem det hele, at det sker.
i skyggen, f.eks.
og når du ser på regnbuens blide overgang mellem rød, gul, orange, grøn, blå og purpur, er det i spændingsfelterne imellem farverne, det bliver rigtigt spændende.
det er grædefærdigt smukt.
også på en georgine.
5 kommentarer:
Jeg kender heller ikke ideen bag Goethes farvelære, som vist ikke har noget med Magenta, Cyan og Gul at gør, men at det sker i lyset og skyggerne kan jeg godt følge. Det er en dejlig veninde, som kan gætte din timeplan :-)
Hahha insisterende familie.. godt du ikk er sårn... eh.
vi burde gå til Goethe sammen en vinter, Donald. eller ihvertfald se den film sammen. du ville elske den. den starter med solopgangen på Møns klint. og ja. hun er dejlig:)
Morfar.. jeg har så lidt familie, at det er et privilegie at have nogle, der insisterer:) og du har ret. jeg er ikke lige skåret sådan. umiddelbart. i fritiden. men så igen. der er jo en afgrundsdyb forskel på den egocentrerede insisteren og den favnende..
Ham Johan Wolfgang må jeg have hjem fra biblioteket - det lyder utroligt spændende, Regitze! Jeg kender også betagelsen over en lille blomst. Og jeg hører straks for mit indre øre nogle samler fra skoletiden, der priser naturens skaberværk.
Min nabo har en georgine, der er næsten sort i knoppen - åbner sig til lilla/magenta - og så 'modner' til solnedgangsorange.
Jeg kom også til at tænke på Goethe og hans spændingsfelter, mens jeg sad og gloede tanketomt på en blomstrende georgine :o)
Send en kommentar