16 september 2009
at skille i sidningen
forleden sagde min 15 år yngre kollega, at jeg mindede hende om Tine Bryld. eller Trine Byld, som vores far kaldte hende. han tilgav hende aldrig, at hun splittede generationerne.
min første indskyldelse var - arrrj! jeg har sgu da ikke sideskilning.
men da jeg tænkte lidt efter, blev jeg næsten helt stolt.
i mit liv er der ingen forbilleder. ingenting at komme efter hvis du ringer for et telefoninterview om hvem, jeg hellere ville være, hvis jeg ikke var mig. eller hvem, der er mit daglige driv i kraft af sin forbilledlighed.
men hvis det endeligt skulle være, synes jeg ikke Tine B er den værste.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hende Tine B - hun er nu ikke helt dum! Hun får en til at tænke en ekstra gang. Så er det jo ikke altid man ender med at være enig! men man har alligevel forholdt sig til sagerne - er blevet konfronteret - har taget stilling.
Nærværende og ærligt. Jeg kan vældig godt lide Tine B -
som skudt ud af min kanin, Karin!
Det var bare det jeg ville sige - hej!
Jeg synes, du kan være stolt over den sammenligning. Fru 'Byld' er en sej dame med sine meningers mod og med en stor aura omkring sig :-)
Ja, Tine og Hanne Reintoft er fandeme store komplimenter som sammenligningsgrundlag.
åh ja, Tina. P4-poppen:)
Madame og Dana.. nu jeg har tygget lidt på den, er jeg rigtig glad. kollega sammenlignede vores måde at give et 'kærligt spark bagi'. ikke at jeg tror, at det gør mig til socialrådgiver.
Send en kommentar