da vi havde begravet Betteskrukken, besluttede vi at se, hvad dagen ellers havde at byde på.
nogle bruger en krystalkugle.
vi brugte metroen.
nogle dage former sig bare så perfekt. ok. det siger jeg. det var heller ikke mig, der helbredte mig selv for en tarmslyng eller noget mellem Åbenrå og Lars Lej.
men ellers.
det var en perfekt dag.
en kaleidoskopisk dag af uforudsigelige glæder og håndsudrækninger langs ruten.
sådan en dag kender du godt.
og Claus' mavesmerter fortog sig og ud af et hul i muren formede sig nedgangen til et trefoldigt jætteværnet værksted, som jeg nok vil fortælle dig mere om en anden gang.
(tryk på billederne. det vil du ikke fortryde).
nu går en mand af ædel vikingbyrd igang med at riste et par runeringe til os.
så gifter vi os sq igen, skat.
desværre kan der ikke stå Tapperhed Ærer på oldnordisk. tapperhed. eller mod. er simpelthen et sindssygt langt ord, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som ikke hører hjemme på en finger. det går tre gange rundt om halsen og betyder noget med et rent snit.
så vi nøjes med Din Kærlighed Min Styrke. det er der plads til på en ringstørrelse 54.
man skal jo også tage hensyn til mig, ing.
og det er jo også meget pænt.
nu skal jeg bare lære at sige det på et overbevisende nordoldævlsk.
så legede de bredbringede med armbånd (man kan få manchetknapper til, honey)
mens jeg plimrede rundt med min gløgg.
og så drog vi videre. og hjem. for vi havde sat the /many family i stævne
og det var goth.
i sandhed et sitrende, kærligt, sanseligt og glædeligt solhverv.
fame.
nu sidder jeg her og har et hjerte på størrelse med Dolly Parton.
kender du det.
7 kommentarer:
Ja, det kender jeg, og af og til får jeg det også når jeg klikker her ind og læser dine fantastiske ord. Måske er det skrupskørt, for jeg kender dig jo slet ikke. Men af og til skærer du en blogpost som rammer mig lige i hjertet, så det kan mærkes længe efter. På den gode måde. Og tak for det.
Billederne i dag er fantastiske, så tak fordi du deler dem også.
Og nu jeg er i gang: Glædeligt solhverv til jer. Og æret være Betteskrukkens minde. Du er det første menneske som har formået at få mig til at fælde en lille tåre over en død høne. Så nu har jeg prøvet at vande høns - rigtigt!
Jeg kender den slags dage! Jeg har selv lige haft en af slagsen (måske er der noget om det der kollektive ubevidste???)med Andreas, juletræ og en gås på 7 1/2 kg.
En af vore vildkattekillinger kunne spadsere lige durk gennem gåseskroget! Det var stor spas.
:-)
Det ser ud til, at I har opdaget nissernes værksted lige midt i København!
Sikke dog en dejlig dag :)
Sikken dejlig dag!
Og hvilket fantastisk værksted!
Altså: I to.
Nu vil Trutten også.
ørh ja. tusind tak, Anne. nu sidder jeg her og træder mig selv over tæerne.
og ja, du har da ret. at vande høns er da det, det handler om:)
Henriette - wøhw!!! fantastisk historie. jeg har et stationært billede på nethinden nu. kisses.
ja, /many. vi tager ned og trykker de barkede næver en dag. du er så god til at pirke løgnehistorier ud af folk.
du ville være gået i spagat, Rikke.
vi laver et bunkebryllup, Suzy Q. værkstedet ligger i Strædet, tæt på Snaregade.
Og værkstedets ejer er dybere end dyb, dygtigere end dygtig og mere vidende end de ældste.
Og stor var min overraskelse, da jeg så hans profil her på mit første besøg på din blog!
Han ved dog ikke, at jeg blogger, så forbindelsen holder jeg lige for mig selv - men I har valgt rigtig rigtig RIGTIG godt.
Knus fra Morgan
Send en kommentar