05 december 2008

nabohjælp


i den lokale loge på Frederiksberg gik vi op ad trappen, mens man gav hånd til alle frimurerkonerne, der stod linieret op på hver 3. trin, inden man øverst oppe i pyramiden fik en kurv forærende med margarine, marcipan, grødris, kartofler og rødkål på glas, kamsteg, saftevand og hvad der ellers skulle til.
det må have været en fornøjelse for fruerne at se, hvem, de hjemmepakkede kurve gik med.

og så var der fondene.
jeg husker kun Juleglæden og Københavns Understøttelsesforening.

vi sled i det med at skrive forsnottede breve med stjerner og håb i pennen.
og der var gevinst mere end en gang.
i hvert fald fra Understøttelsesforeningen i Puggårdsgadekvarteret, hvor jeg årligt modtog min kuvert af en neutral og venlig kontordame, der var dygtig til at lade mig forstå, at der ikke var grund til knæfald.
Juleglæden sendte en check.

vi taler om nogle hundrede kroner, der betød en venlig julemåned i børnlig værdighed.

alt det her er nogle-og-tyve år siden.
og der er såkvinde desværre ingenting, der har ændret sig på den front.

jeg tror, at det vigtigste ord i dette indlæg er værdighed.

så.
for dig, der ikke måtte have det sådan, foreslår jeg at trykke her.

så er du fri for at rende sur i og vælge og vrage blandt alle de lokale julegeder.


og hvad ved jeg.

(jeg glemte det også første gang.
så her er den igen.
trykknap).

11 kommentarer:

HenrietteB sagde ...

Tak for linket - den opfordring snupper jeg med det samme.

:-)

Bente sagde ...

Foretrækker at give, hvor det er et spørgsmål om at overleve og ikke om at kunne følge med i gaveræset - jeg døde ikke af det aflagte tøj i de bløde pakker, og det er der såmænd heller ingen andre der gør. Tæring efter næring gælder stadig!

HenrietteB sagde ...

Bente, man kan jo gøre som man vil, eller begge dele, hvis man kan.

Men hvis man går rundt og tror, at de børn, som lever i familier hvor der er brug for julehjælp i DK, er med i "gaveræset", så trænger man sgu ærligt talt til at flytte havemøblerne ud af ørerne og tage skyklapperne af!

Godt nok er dette ikke Darfur, men det burde være en menneskeret at få lidt ekstra til jul...

Regitze sagde ...

:) Henriette

hej Bente og vær velkommen herhid.

vi kan altid dyste om vores bløde pakkers indhold og vurderingen om det er overlevelse, der er grænsen for støtte er naturligvis individuel og dit valg.

jeg tror ikke, at der er nogen dansk eneforsørger, der har fået hjælp udefra, som ikke er ekspert i tæring efter næring og jeg genkender ikke gaveræs som det, der bekymrer økonomisk trængte eneforsørgere mest.

Regitze sagde ...

nå. der krydsede vi lige, Henriette. dog ikke klinger.

Brorsan sagde ...

God Jul Bente!

Tak for påmindelsen. Arnes illustrationer er stadig mere mine (og især dine) end Krohn og Haslunds gamle tegninger som jo også er fine....

Regitze sagde ...

nemlig, Brorsan.
(Herluf).

Brorsan sagde ...

Herluf jensenius ikk', jeg fik det pludselig til Arne Ungermann (pinligt!)

Regitze sagde ...

Brorsan.. vores liv var illustreret af Jensenius og Ungermann.
Peter og Palle.
en for alle.

Marina sagde ...

Når man er ud over det niveau hvor det kun handler om nøgen overlevelse er fattigdom altid relativ. Der er masser af fattige børn i Danmark og det er socialt belastende på måder det ikke nødvendigvis er i fattigere lande. Jeg er glad for linket og vil bruge det i morgen med mine unger. I morgen får de hver 50 kr. i deres gavekalender øremærket til at blive sat ind på denne konto. Vi sætter os sammen og taler om hvor heldige vi er fordi vi har nok, bagefter går vi ind på internettet og sætter dem ind sammen.

Dana Watsham sagde ...

Jah, når først man har haft skoen på, glemmer man aldrig helt hvor det er den trykker.
Been there, done that, har brugt knappen.