26 december 2008
hvid fredag
vores sikreste vejrudsigt er vestdanske weblogs.
når det rimer hos Liselotte og Ella om torsdagen, springer jeg fornøjet ud af sengen om fredagen for at nyde den hvide verden.
hønsene påstår, de fryser om fødderne og så slår jeg en frostklar latter op og fortæller dem, at der også findes høns på Grønland.
men den hopper de ikke på.
så Rasmus har gået rundt på verandaen og growlet på stammens vegne hele formiddagen. indtil han fik en lys idé og gik sin vej sammen med Ferdinand og fire af hønerne.
nu er jeg lige kommet ind igen efter at have hentet høns i nabohaverne. mine fingre er istapper, min næsetip fryser af og det siger pling, når jeg spytter.
ok. jeg medgiver.
det er koldt.
(og pænt).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Gik de mon i håbet om et hønsehus med indlagt gulvvarme?
Men når man får de uldne underbowser, de varme sokker og vanterne på er det jo pragtfuldt. En rimfrossen strand er et af de smukkeste steder jeg ved :o)
Glaedelig bagjul Regitze. Jeg elsker dine hoensehistorier. :)
Sikke nogen Peddersen og Findus høns....
jeg ved sgutte, Dana. man ved aldrig, hvad (bier og) høns tænker. måske regnede de bare med, at det var mig, der havde foranstaltet et lokalt misvejr. stranden. jeg savner at komme ud i noget vejr. og noget natur. vi har et stykke vej til en strand herfra, men. imorgen ser jeg lige, om Jonas og de andre ikke kan lokkes med ud på en minimal trilletur i rimfrossen skov.
Glædelig bagjul, Tina!
jæhr, Jonas. det er jo det, de er. og takket være jer, har jeg lært dét!
Gok! siger hønsene. "I ku godt åbne døren for os. I har det så varmt derinde, det kan vi godt mærke. Det er lokalt dårligt vejr i haven, og I har spærret os ude. Akkeja, Gokkeja, gokke-gooook!"
Glædelig Mandag :-)
vi er igang med at spolere dem, Donald. om en måned ser du høns på stribe foran brændeovnen..
Send en kommentar