14 december 2008

Porsche 550 Spyder-Humør


billedet er stjålet her.

livets røv er belagt med bly og jeg er ikke sikker på, at jeg klarer den ret meget længere.

min lunte er leverpostej
min synapse er våd og
min vision fuser.

så alt i alt er du rigtigt glad for, at jeg ikke er din nabo. din veninde. din hustru. din kollega. din søster.

jeg er en bitter lemming.
en sur cigar.
en rynkende ex-ryger.

heldigvis bor jeg på landet, hvor døgnets højdepunkter har været fuldmånen og at silkehønen Kaj er blevet smittet og har lagt sig med skruk.

i morgen er der en uge til solhverv. det var fanme også på tide. og med de to sidste adrenalindråber tog jeg på Det Sorte Julemarked på Nikolaj Plads.

jeg er ikke forfærdende materielt anlagt.
en plasticpose kan erstatte det meste.
indtil videre med undtagelse af sko og tasker.

i lang tid har jeg ønsket mig. som i ø-n-s-k-e-t mig en jægertaske af traktorslange.
og den måtte jeg få i dag. jeg vidste nemlig hvor Tanja Schrøder og hendes gummitasker holdt til.
i dag.

hvis du ryger cigaretter, så nyd dem. eller hold da op.
så får du nemlig en taske forærende af dig selv.
det er sq da en tanke værdig.


og en taske.

sort jul.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvad er den så pumpet med?

Dana Watsham sagde ...

Ahhh - man er (igen) holdt op med at ryge?

Jeg har godt tænkt over, om det var derfor du har været noget gråmeleret i humøret de seneste par indlæg ;o)

Unknown sagde ...

Stort tillykke og held - flot taske :D

Lotte sagde ...

Måske nok lidt grumpy, men i hvert fald iført superhot gummitasche!!!
Den er da så afgjort must have!
Forstår godet, du har ø-n-s-k-e-t dig sådan én. Nu gør jeg det også...

Regitze sagde ...

ha! Uffe.

jajaja, Dana. nej. faktisk er rygestoppet med til at holde humøret oppe.. det er vejret, du. og tiden. og mørket.
men så _er_ der jo alle de der små lys, som man overser, hvis man piver for meget. så nu står den på pivestop.

tak, Sister Bonde! ja - den er fame fin, ing! med mobillomme og karabinhage og tusind nittehuller til at regulere skulderremslængden. en fuldtræffer.

Lotten. jeg køber mig ud af de grumpy kredse..
glæder mig til at se _din_ taske :)

Anonym sagde ...

Jeg har det, som du - plastikposer kan erstatte det meste, undtagen tasker og sko. Men jeg vil helt sikkert overveje at pensionere min aldi-pose til fordel for sådan et traktordæk. Måske er det indenfor rækkevidde, jeg er ved at forberede mig mentalt til rygestop. Det går godt, jeg holder op ca 20 gange dagligt...

Sort jul.