Betteskrukken er død.
hvis vi havde vidst hvor syg hun var, havde vi nullet hende farvel og båret hende durk ud til huggeblokken i formiddags, da jeg fandt hende i hønsehuset stivnet i en bevægelse og med et udtryk som en hypnotiseret.
her til aften tog vi hende ind i stuen for at give hende vand og varme i en lille opredning ved brændeovnen.
en halv time efter døde hun i Claus' arme.
en lille sjæl fløj ud i blæsten og nu ligger hun lit de parade og skal anstændigt i jorden i morgen.
en skide høne.
men en sød lille en.
20 december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
En høns er også liv, så længe det varer.
ja.
Åh nej, jeg holder så meget af de tossede, men finurlige fjerkræ...
O at være en høne
ingen kan finde hvor er
gemme sig dybt i en have
pikke et rødhudet bær
- af Frank Jæger
Jamen altså, jeg ville også blive ked :-(
:) tak, Liselotte.
før vi spiste Carlo inspirerede han mig til følgende plagiat:
O at være en hane
med ben der sitrer af kry
begrave sig dybt i en høne
og bagefter finde en ny
Regitze, jeg er vild med plagiatet - du er genial. Jeg ved det. Ved du det? :-)
Ærligt og værdigt plagiat. Det er en fornøjelse, at læse med om jeres høns. Op og ned, surt og sødt, liv og død. Fred være med Putte.
Man bliver helt ked. /many har jo ret.
jeg tror, hr Jæger er den geniale her, Liselotte:) men tak. jeg har bare påskrevet på hans læst..
sådan er det nemlig, Sifka.
ja, Uffe. et lille liv har også ret.
og hun var den bedste til gadedrengehop.
det er så synd, at hun ikke nåede at opleve at være kyllingemor, når hendes instinkt nu var så stærkt.
Der må oprettes en facebook gruppe til sorg-støtte :D
ha! morfar:)) din strik.
Snif!
Hvis man kan tude over en kat (og det KAN man), så kan man også snøfte over en høne.
Jeg husker en anden særlig af slagsen - den kunne hoppe højt efter solbær, som vi børn holdt ud i strakt arm...
RIP Putte
RIP lille hoenemor. :(
... det er jo det man gør. Kommer til at holde af de kræ ...
Send en kommentar