fynt

jeg praktiserer dagligt en række verdslige ceremonier.
en af dem går ud på at gøre dagen lidt rarere for nogen eller noget.
så når det lykkes mig allerede i morgentrafikken at give plads til en medtrafikant, kan jeg sætte hak ved dén og slappe af resten af dagen.

i fredags fik jeg først chancen ud på eftermiddagen, da det gik op for mig, at Louis' far stod og manglede en varevogn for weekenden. sådan i passatstørrelsen.
så jeg slog ud med armen og foreslog, at vi byttede bil.

sådan er jeg.

så vi fes til fest på Vestfyn i go-cart om lørdagen.


og søndagen tilbragte vi i den bette. rundt og rundt og rundt. på samtlige fynske landeveje, biveje og afveje i fem hæsblæsende timer.


vi hilste på dem allesammen. også Wedelsborgerne.


og på Peter i Assens, naturligvis.


nu har vi byttet tilbage igen.
nu sidder jeg her med højt hår, solskoldede kinder og savner lyden af fuglene.
de lyder nu bedst uden hjelm.