spred armene ud

Sydney er sikkert mægtig. hvad ved jeg.
skyskrabere er pæne fra luften og på afstand. men jeg får fnidder af at gå rundt nede mellem tæerne på dem.

jeg er et umådeligt påpasseligt menneske når det handler om bagstræberiskhed og sentimentalitet. så umiddelbart ville jeg ikke sætte et køberhavnerkryds ved

skyskraberdrømmene ind i bilerne. bilerne ud af byen.

men. jeg ville fame nødigt have min daglige gang nede mellem dem.

i dag tog vi et fly til the Gold Coast små 1000 km nord for Sydney. tror jeg nok. vanen tro, faldt jeg i søvn med det samme i flyet og da jeg vågnede op på mit vinduessæde så jeg det her.

og nu har jeg givet den hele forelæsningsarmen i en vågen og spørgelysten sal og har checket ind i min suite med balkonudsigt. og askebæger på balkonbordet.


livet er sq ok alligevel. jeg er ikke kommet her for at blive ædt af en haj, sådan som den stakkels 16årige surfer blev forleden lige her i området.
det var også bare fordi hans skolelærere strejkede.
og jeg kan ikke finde karlsvognen. og månen vender forkert. men sydkors, hvor er det alligevel dejligt endeligt at kunne se himmelen.