30 april 2008

håndkraft


vores mor er døende.

vi søskende er der. og Caoimhe og Louis.
vi holder vores mor i hånden. vi stryger, lindrer og forfrisker.
det enestående personale på plejehjemmet plejer.
døgnet rundt.

vi lever med og om hende.
morgen. dag. aften. nat.

alt er parat. alt er godt.

i Monets have står vores far og venter på at hun kommer. han er stedkendt og glæder sig til at vise rundt.
der er mange, der glæder sig til at hun kommer.

vores mor holdt inde med at have brug for at drikke og spise for snart fem dage siden.

og den, der nogensinde omtaler hendes død, når den omsider indtræder, som 'at hun sov stille ind', får hovedet sparket ned i maven.