14 april 2008

en aften i Bangkok

kroppen skriver hjem efter et bad.
håret er forlængst visnet.
trætte lemmer og sviende øjne.
sure tæer.
endeløs venten.

omgivet af thaier i alle aldre og størrelser.
velhavende, velvoksne europæere.
rygsækfolk, der sidder med Lonely Planet går til Nepal. Bangladesh. Europa.
og klamme, klamme mænd med blodskudte, gule øjne.

om 12 timer lander jeg i Kastrup.
om et øjeblik er jeg hjemme.

eller som min mor altid svarede.
nu varer det ikke så længe, som det har varet.

jeg syntes, hun var fjollet engang.
det synes jeg ikke længere.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Velkommen til rejsens mål; Du har nu rejst Jorden rundt for at komme hjem.

Man kan kun komme hjem, hvis man først tager afsted:-)

God aften eller morgen eller jetlag-morgen til dig:-)

Anonym sagde ...

Så er du vist hjemme nu, Regitze. Det er jo betagende at læse om, hvad du har oplevet! Tak for skønne billeder og herlig tekst. Og velkommen hjem i bad!

Regitze sagde ...

tusind tak, Donald.
ja - jeg siger også med Rifbjerg. eller var det HC Andersen...

tak, Madame!