21 marts 2008

tapperhed ærer. fejhed vanærer.

det trak fra karnappen. Anne Marie trak længere ind i stuen for at komme tættere på kakkelovnen, selv om lyset var ringere dér. broderiet drillede, tankerne fløj og stuerne var stille.
uret havde slået sine syv sprøde slag for nyligt og Anne Marie havde ondt i hjertet.

klokken elleve minutter over syv stak Anne Marie sig i fingeren, da der lød et skarpt smæld efterfulgt af faldende glasstykker. hun rejste sig så brat at hun næsten faldt i både fodskammel og skørter og stod et øjeblik efter i stuen ved siden af og stirrede på det smukke urs knuste glaskuppels mange spredte skår.
og uret var gået i stå.

om aftenen den 22. marts, klokken elleve minutter over syv, blev Anne Maries elskede yndlingsstorebror dræbt på orlogsskibet Prinds Christian Frederik af en engelsk kanonkugle, der ramte ham i hovedet.
de sidste ord han nåede at sige... var

mit hoved.
mit fædreland.

Peter Willemoes blev knap 25 år.

og hans lig drev i land ved Sjællands Odde nogle dage senere.

han blev født i Assens i 1783 og blev som 12årig sendt på kadetskolen i København.

Han var en usædvanlig elev og gik mod autoriteteter, ofte på en utraditionel måde, og derved indkasserede han mange afstraffelser.

den 2. april 1801 var en usædvanlig dag. Englandskrigen rasede, Lord Nelson satte kikkerten for det blinde øje og 17årige Peter havde kommandoen over et flådebatteri, der trængte igennem Elephants kanonkugletæppe og om på den anden side af kuglernes rækkevidde.
her lå den lille tømmerflåde med de 24 kanoner og bankede kugler ind i skroget på Nelsons linieskib i halvanden times tid.


Horatio var behørigt imponeret.

Peter Willemoes var en søhelt i live.
unge damer og herrer gik med Wilemoeshestehaler og Willemoestørklæder.


han var ven med Niels Frederik Severin Grundtvig, der skrev hittet Kommer hid i piger små.
altså indtil den 22. marts 1808.

Det blev også N.S.F. der skrev de sidste ord til Peter.
i 1821 satte Carl Nielsen musik til.

De snekker mødtes i kvæld på hav,
og luften begyndte at gløde.
De leged alt over den åbne grav,
og bølgerne gjordes så røde.

Her er jeg sat til en bautasten
at vidne for slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre ben
under mig smuldre i jorden,
danske af tunge, af æt og af id,
thi skal de nævnes i løbende tid
fædrenes værdige sønner.

Peter Willemoes blev begravet i krigergraven på Odden kirkegård. bautastenen med Grundtvigs smukke digt fulgte i 1810.



i morgen er det 200 årsdagen for Slaget ved Odden.
der er knald på ceremoniforberedelserne ved Odden kirke.
dronningen kommer.

hos os bruger vi ikke at vække postyr.
de tilbageværende af slægten i Danmark; Brorsan med hustru, Jonas og Alberte, Ýndlingssis med Caoimhe samt Claus og jeg tog turen til Odden idag med en krans i bagagerummet.


og Louis og Birgit var også med. i tankerne.





vi blev foreviget, hele banden, af en venlig sergent fra flyvevåbnet, mens søværnet fistrede rundt og forberedte.


vi blev inviteret indenfor i tv-transmissions-pavillonen for at beundre de store plancher om Peter og slaget.


vi fik morgendagens program stukket i hænderne.


og om det så var kaffe i kroens slyngelstue. så tog vi også det.




de afdøde smiler.
angiveligt.

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg skuer det kun er de tilgiftede, der stadig holder halen af hesten i hævd.

'rrah, 'rrah, 'rrah! og et ekstra for de små selvstændige erhvervsdrivende. 'rrah!

Anonym sagde ...

@hestehaler: Vi andre havde bare ikke vores på. Pågrund af regnen, du ved,....

Anonym sagde ...

Uh, det er som at være der selv!
Du er den nye Carsten Overskov.
(Hvorfor dette lyn i våbenskjoldet?)

Regitze sagde ...

haha Irenschen :)
og tak for rrah!
Brorsans hårpisk er diskret og mere åndelig i det. profilen er tilgengæld god nok.

så fik jeg googlet Carsten Overskov, Rikke. tak for det, da!
lynet.. tjah. det er W'et:)

Andrea sagde ...

Levende historie og smukt minde over din tip tip eller hvor langt tilbage han nu er din forfader.

Anonym sagde ...

Takk for en underholdende historie som jeg med skam må bekjenne var rimelig ukjent for meg.

Anonym sagde ...

Profilen er helt i top. Hva' mæ Fruens og Louis?

Anonym sagde ...

Arlzå! Hvem ku' vide, man kendte en kendts afkom? Huh, hvor er man beæret her :o) Endnu mere over, at selv Daisy Margrethe tramper rundt i yndlings-Regitzen-med-family's fodspor... Stort!
Én bøjer sig i støvet :o)
GittenGas

Anonym sagde ...

Forresten - hvor kom ¨ over o'et fra?

Anonym sagde ...

Undskyld! Over e'et, for filan da!

Suzy Q sagde ...

Der skal da stå "nedstammer fra søhelt" på dit cv.

Regitze sagde ...

tak, Andrea! bumbum. det er fem slægtsled siden.

og Norge er med i historien, Hege. englænderne havde overset Prinds Christian Frederik, som var i skjul i Norge som det eneste tilbageværende danske orlogsskib. englænderne havde gjort kål på resten.

apropos profiler opstopper vi så godt, vi kan, Irenschen. believe me:)

Gitten Gasdarling:))
slangehugget [ë] blev opfundet, for at kunne udrede familien af de mange samtidige drenge, der i dåben fik fornavnet willemoes som andet navn, fx anders willemoes andersen - og som efterfølgende strøg deres efternavn.

Suzy Q - ë:)