29 marts 2008

så kan folk måske lære det!


TV havde for nogle år siden besøg af to mesterkokke.
den ene kendte jeg, da jeg var barn, så det var jo fornøjeligt. bortset fra, at hun omtalte os middelmådige frikadeller som folk. stort set hver eneste sætning startede med

'hvis folk bare ville lade være med..'
'hvis folk bare vidste, at..'
og i den dur.
så sukkede jeg og slukkede.

nu skal Bondam & Co finde på noget at vise frem til klimatopmødet i København næste år.

så i radioen fortæller skuespilleren om intelligente stoplys, der ikke skifter til grønt ved byens indfaldsveje, når CO2tallet er for højt.
så kan folk måske lære det. siger han.

så kan byens fattigfolk, der bor i de områder, beholde udstødningen fra forgæves ventende biler. de har jo alligevel ikke råd til at holde sådan en selv.

så kan det arbejdende folk, de der holder byens hjul igang, sidde i kareterne og spilde tiden.

ja. så kan de svin måske lære istedet at spilde tiden på nedfaldende køreledninger og chauffører i fagligt møde.

så kan vi måske få fyldt bus 5A op.

og så kan folk måske lære at stemme på dem, der vil arbejde for billetfrie sporvogne.
der kører.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Haves: Intelligente stoplys
Ønskes: Intelligente kommunalpolitikere

Anonym sagde ...

er der egentlig lavet beregninger på hvad det ville koste simpelthen at gøre al kollektiv transport gratis?? Ingen kontrollører, billetautomater der skal vedligeholdes og tømmes....mindre trafik, færre parkeringsplaser, mindre CO2 udledning, ingen nye motorveje osv... kunne være interessant at se bundlinjen på det regnestykke!

Dana Watsham sagde ...

Jeg mener det var Holland, der lavede en sådan undersøgelse vedr. den kollektive trafik i Rotterdam. Skal liiiige i gang med Google, tror jeg.

Tror du så til gengæld fjerhjernerne på Rådhuset kan forstå hvad der står?

Anonym sagde ...

Går nu stadig ind for at tage toget, og hvis 'folket' får lov at holde forgæves tror jeg faktisk de lærer det.

/Bente

Regitze sagde ...

hehe, Uffe:)

Pernille, man kan skæve til de byer, hvor de allerede har indført gratis kollektiv transport med stor succes. Osnabruck, lader jeg mig fortælle. Melbourne, Budapest.

vi googler den lige igennem, Dana.

Bente - ja. jeg synes også at toget er en fin opfindelse. når det kører. men der er bare rigtigt mange hjem og arbejdspladser, der ikke ligger i nærheden af en station.
mit 'budskab' er ikke, at jeg synes at der er/skal være plads til biler i byen, men at det er skal være et alternativ, der fungerer.

Unknown sagde ...

det så tåbeligt, at det næsten er grænseoverskridende. .

især med tanke på en burnin' panda action - dagen efter den tåbelige udtalelse!

capac sagde ...

Uffe siger det så godt! Er der nogen, der kan tænde Bondams prås!?