lillefredag

da jeg vågnede i morges og kom i tanke om, hvor jeg var, slog det mig, at i dag var en rigtig god dag til at arbejde hjemmefra. at arbejde hjemmefra med indlagte pauser til at klappe katte og krokus på hovedet, og gå fire gange rundt om mig selv og nyde fødderne under egen jord. og så lige arbejde lidt. og så lige kigge en ekstra gang til hønsene.

så jeg satte mig til rette i stuen, stirrede et øjeblik hvast på uudpakket kuffert og uindpakket opvask og kæmpede så for livet de følgende ni timer uden at spise eller se op.

det var dén dag. jeg hader at arbejde hjemmefra. jeg glemmer mig selv på den tynde måde. jeg ville få skrevet to Harry Potterbøger om måneden, hvis jeg skrev dem hjemmefra. jeg ved godt, at hende forfatterinden skrev på caféer. det var derfor, det gik så langsomt med at få dem ud.
jeg bliver i dårligt humør af at arbejde hjemmefra. dagen er gået, uden at jeg har fået noget for den. jeg har kun øset ud af middelmådighed og vand til brandslukninger.

ingen har grint med eller af mig. ingen har delt en eftertanke med mig. jeg har ikke sagt tak til nogen. jeg savner mine kolleger og deres vibreren. på godt og ondt. og nu mærker jeg kun fraværet af følelsen af at have fri.

og ikke nok med det. Claus kommer først hjem senere i aften. for han arbejder udefra. længe.

og nok med det. jeg tørrer lige snottet af håret og haler op i hesten:

hurra. vi har fri imorgen. fra i aften har vi fri helt til mandag morgen. og uden planer (at gøre rent, vaske tøj, pudse vinduer, kigge på økonomi, købe ind, bygge hønsehus, klippe stauder ned, lave mad, sove og det, tæller jo ikke, vel. og det er jo så hyggeligt. og dejligt, når det er gjort. det er planer for al den øvrige tid, jeg mener).

hurra. jeg kan føje Ukraine til listen over lande, jeg kan lide at være i. og mange nationaliteter til listen over nationaliteter, jeg kan lide at være sammen med.
de seneste dage, har jeg haft fornøjelsen også at være sammen med pivdygtige folk fra Estland, Letland, Litauen, Hviderusland (Belarus), Armenien, Moldavien, Kazakhstan og Azerbaijan.


hvis du skynder dig at komme på besøg kan jeg byde dig på kazakhstansk chokolade og du må drikke af min nye azerbaijanske papirstynde kaffekop med egen theske. hvis du holder tænderne væk.

hurra. min hundeasymmetriske dry-clean-only strikfrakke overlevede turen i vaskemaskinen efter at de usynlige ukrainske kuffertfarisæere havde smidt chilipebervodkaen, shampooen samt det løse tilbage i kufferten uden at skrue lågene på.
så jeg kan også byde på en meget lille en til halsen.

og som en lille bonus, har jeg en ukrainsk skønhed med hjem til Coma.


han samler.

og da jeg var inde og se Sylfiden, svævede jeg på kanten af stolen under hele forestillingen. den var mægtig.


jeg sad under loftet.

og jeg har set vilde hunde på en byskrænt.


og vilde huse.



så. nu har jeg glemt, hvorfor jeg piver.
æv.