25 februar 2008

hjemmesvir

kl 8.30 satte jeg mig rankrygget tilrette ved spisebordet og begyndte at arbejde.

kl 10 jog solen mig og laptoppen ind til en sammenkrøllet tilværelse i skyggen ved sofabordet.

kl 13 jog solen mig ud i haven for i ti minutter at kigge på alle de blomster, der *puf*puf* flintrer frem med flere centimeter i timen.

kl 18 jog jeg låget i med et glad smæld.

kl 18.30 jog jeg til Snekkersten for at deltage i en middag for nye kolleger fra alle verdenshjørner.
Malaysia til bords. Paris og Firenze indenfor rækkevidde.
det smager lidt af perlehøne.

kl 21.15 trillede jeg og tommelfingrene hjem igen.

godnat og tak for i dag.

opdatering:

kl 7.15 vågnede jeg for at undre mig over, hvor jeg egentligt havde villet hen med ovenstående indlæg i går aftes.
hvor er enden af garnnøglet?
hvad er meningen?
hvor er historien?
klimakset?
moralen?

der er ingen.
dette indlæg er en hoolahopring uden mål eller med. ny eller næ.
men. hvis der virkeligt er omkring 120 læsere, som bruger 30 sekunder på at læse dette, har jeg klattet en hel mande- og kvindetime væk.
en time der kunne have været brugt på velfærd.

rundstykke.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Rundstykke modtaget ;O)

Anonym sagde ...

Måske er jeg fucked up underlig men jeg synes da det var et spændende indlæg sådan lidt i punktform kunne jeg læse hvordan sådan en vampyrpingvin aka Regitze´s dag er forløbet ... finno med mig kunne da selv finde på noget i sammen stil ik hver dag behøver jeg at være genial eller også har jeg misforstået noget...
Men kan det ik være knækbrød isted for rundstykke det spiser man ikke i enghuset ...
knæk og bræk ...
mere knæk end det andet
sorry nu tog jeg din tid

KR
AM
B

Anonym sagde ...

Rundstykket afvises.
Det er velfærd at have mulighed og tid at bruge på at læse, hvad du går og gør.
En del af den daglige hygge og afslapning (pånær når Mads er forfløjen, så slappes der ikke så maget).

Suzy Q sagde ...

hvad ER det dér velfærd? jeg forstår det ikke og bruger derfor hellere min tid på fjerkræ med store hugtænder og tankerne i alle verdenshjørner.

Anonym sagde ...

Kl. ca. 18:16 modtog du en kommentar, der sagde at det er da kun så hyggeren at læse om, hvad du sådan går og laver. Der er da heldigvis meget stor variation i dine indlæg. Thumbs up, Regitze!

Anonym sagde ...

Rundstykker og taxa

Hmmm. Hmmm. Jeg synes jo du er en af de unikke skrivere. Jeg har lært at elske de manglende store bogstaver - og din hakken, eller brækken, er mere en norm (herinde) end andet. Det svinger som musik! Du har en unik rytme. Den er din!

Det du gjorde i dit indlæg var at poste hvad du lavede. Nogen kalder det at blogge ;-)

Og hvem siger vi skal være refleksive (hele tiden)?

(Derudover, hvis ikke det er velfærdsfortærende altzå :-), vil du så ikke rette dit link til mig?
Taxa:-) )

Regitze sagde ...

hvilket minder mig om, Coma, at det er gevaldigt lang tid siden, vi har nydt bordets glæder sammen!

Kære Bolette, Puk og Anja
tak for det! men jeg må bare erkende, at det med at beskrive sin dag som sådan, er der andre, der er meget bedre til. det er for bredt for mine evner. de rækker om noget mere til hjerteskud og sådan.

Suzy Q. man genkender en eventyrerske, når man ser dig:)