06 februar 2008

drengene tror, o.b. er en boldklub


det første voksenskrift jeg stavede mig igennem var pamfletten 'hvis krigen kommer', med forsidefotoet af en luftalarmssirene. aldrig havde jeg set sådan en så tæt på.
og det tog så lang tid at læse ordet 'hvis', at jeg bagefter troede, at jeg havde læst om 'når krigen kommer'.
og jeg forstod, at der var koldt i Rusland og at det, at nå at blive voksen, ikke var en selvfølge.

før jeg blev myndig, fandt jeg en roman i mine forældres bogreol, der hedder 'En kvinde er overflødig' af Knud Sønderby.
og nogle år senere blev jeg på handelshøjsskolen bekendt med arbejdsmarkedsbegrebet 'redundancy'.

ind imellem de to sidste oplevelser oplevede jeg at være myndig og i den grad redundant.
jeg kunne ikke komme igang med det studie, jeg betragtede som mit kald og havde haft planlagt siden børnehaven, fordi adgangsbegrænsningen blev indført netop dét år, jeg søgte ind. og jeg manglede 0.1 point.
vi var for mange unge.

det tiendedel point kunne man erfare sig til og jeg kom endeligt ind på mit danskstudie, som var en rygende ruin efter mange års slingrende leflen for 68ernes afterburners.
inden jeg opgav efter et par år i idiotiernes højborg, havde jeg fået opbygget en studiegæld til 18% i bankrente p.a., der klæbede ved i over femten år. og ufaglært arbejde kunne man ikke få.
vi var for mange unge.

lyde som SABAE og borgerløn og anarkosyndikalisme flød om ørerne, under neglene og ind i øjnene og sikrede en poetisk ryggrad i et samfund, hvor vi var for mange unge og risikoen for aldrig at kunne komme igang var absolut.

babyboom-boom.

nå. men det var dengang.
så forleden dag hørte jeg, at der lefles for det grå guld og tænkte, at det var da dejligt for dem.
indtil jeg bemærkede, at DGG bliver defineret som de 55 - 59årige.

mig om femtrekvart år, mand.

der lefles.
og jeg har fået et uopsætteligt akut behov for at finde ud af, hvad jeg har lyst til at beskæftige mig med resten af livet.

er det en krise eller et privilegie.

9 kommentarer:

Donald sagde ...

De små tegn på at verden ikke er stabil bliver registreret af børnene, nogen gange fornemmede vi, at historiens krigslidelser kunne stå lige uden for døren (eller endog indefor) i morgen. Faktisk havde vi ret. Og så på den anden side at opleve, at man er "redundant" -- sikken en tanke!
Vi trænger til en Kafka minder os om, at "den lukkede dør" er lavet til DIG alene.
Kafka mangler så at tage konsekvensen og forklare, hvad man bruger en hammer til.

Lidt løse tanker:

Hvis jeg skulle foreslå et alternativ til "Uffes Boghandel", så må det være "Regitzes Tours" eller så'n.
Jeg ved ikke om det er en god ide at begynde noget selvstændigt eller om det er bedre at koble sig på et projekt.
Du kan tidsnok få at høre advarsler om, hvor svært det er at gøre sådan noget opstartsarbejde alene. Den herlige forfatter John Irving siger, at han skrev langsommere i de perioder, hvor han råd til ikke at have arbejde ved siden af forfatter-arbejdet!
Et eller andet sted inde i sig selv har man et rigtigt projekt, som er det vigtigste, ikke nødvendigvis et "livsmål" eller noget andet stort, det kan være blomstringen i køkkenhaven eller kuplen på Marmorkirken.

Kummerlige Krumspring:
At gå en tur på stranden er kun sjovt, hvis man kender et kedeligt kontorlokale.

Vi har vel brug for at drømme, det er den slags som er basis for at planlægge kursen i retning af et bedre liv. "Det flyvende tæppe"! det er den del af livet, hvor man arbejder med roller. At læse og dyrke gode skuespil, eller bare glimt af en anden rolle, sammen med andre, det kan give det nye liv, som vi alle drømmer om.
Være Romeo eller Juliet i tyve minutter, for så at slippe fri bagefter - og være noget andet. Det giver perspektiv og fornyelse.

Uffe sagde ...

Studielånet til 18% forekommer alt for bekendt - jeg løste problemet ved at gifte mig rigt.

Med hensyn til leflingen for det grå guld, er vi vist en del, der har ventet længe på, at det udmønter sig i en eller anden form for realitet.

Til det sidste spørgsmål: absolut et privilegium.

capac sagde ...

Beklager, at måtte fjerne en illusion, Regitze. DDG er et fantamorgana i nogle politiske fantasters hoveder. Folk mellem 55 og 59 betragtes i virkeligheden som Det Grå Asbest, som man helst skal skille sig af med og i hvert fald ikke ansætte. Sorry.
Lad os finde på noget fornuftigt at lave som seniorer. Lad os klare os selv...

Dana Watsham sagde ...

Ja, der kommer underlige ting op fra slammet, når mindernes dam bundvender - især på foranledning af dem der IKKE husker højrente-studielån, adgangsbegrænsning, arbejdsløshed, uhyrligt lave fødselstal og generel pessimisme blandt unge og yngre.

Desuden er vi slet ikke grå nok ...

Regitze sagde ...

Donald.. når du siger Kafka og dør, tænker jeg vel på Processen.
sjovt som vi altid taler om døre:) næste gang må du forklare mig om 'den lukkede dør, der er lavet til DIG alene'.
for min part var jeg så priviligeret at være en del af et kæmpemæssigt netværk af overflødige unge vildbasser. vi havde det sjovt og det var ikke de voksnes skyld:)

jeg er meget glad for dine løse tanker. jeg er ud af en offentligt ansat akademikerfamilie, så selv om jeg havde haft evner, ville jeg ikke være tryg ved at være selvstændig. sådan er vi så forskellige. måske bliver jeg også bare ved min læst. tanken går på erkendelsen af, at der fra nu af vælges for resten af livet.
køkkenhaven er vigtig. og se. du forudså Marmorkirkens kuppel, hvor M & Mme har været i dag:!

kummerlige krumspring. jeg lever på samme måde.
tusind tak for tanker, Donald.

Uffe og Capac - det går op for mig, at I siger det samme som Donald. og omvendt.
nej. det grå guld findes ikke. (kun som forbrugergruppe).
så vi burde købe en kanon og starte for os selv.
også selv om vi ikke har en skid forstand på momsregnskaber.

jeg kan tage mig en ekstra betablogger om morgenen og nedsætte mig som tatovør (er de ikke momsfritaget som andre kunstnere)? eller var det før fogh.

så kan man komme i Ude og Hjemme som Danmarks ældste tatovice.

gu er vi ej grå nok, Dana.
ja. det lave fødselstal. da jeg fødte Louis i 83 var fødselstallet det laveste siden 1940-45.

Farmer sagde ...

"...ikke en skid forstand på momsregnskaber."

Jamen så kik over til mig i bondebranchen til den tid.
Her er momsen jo som bekendt aldrig rigtig blevet en altomfattende succes.

Regitze sagde ...

du er en frister, Farmer.

og jeg _har_ jo allerede lovet C, at jeg flytter med ham hjem. engang.

furiens sagde ...

Nu lige mht momsregnskab, så bruger vi i vores familie det alment kendte mantra fra bønderkontorer: STFTSTM (satanstilforbanedetilsatanstilmoms) ...

Hege sagde ...

Et privilegium.