26 februar 2008

skabslykke

der findes samlere.
og der findes spredere.
C er at finde blandt de førstnævnte.
og vi er så forpustet heldige, at kende en af de andre.

så i dag kom jeg tungt læsset hjem fra visit.
med et snedkerskab fra gamle dage. som har været en morfars.
og fyldt med værktøj fra gamle dage. som de kun kunne lave det dengang.


for mig var det finurlige dimser.
og C kender formålet med og navnet på hele molivitten.

en nothøvl.


en mikrometerskydelære (arj. jeg kan ikke huske, hvad den hedder. men det kan den. brøkdele millimeter måles og fordres). her med en fed basse af en 5mm skrue.


en fabelagtighed, der kan noget helt unikt. C havde indtil for et par timer siden aldrig set sådan en i levende live før. kun hørt om den.


jeg har hørt 'nårh. hvor er den fin' mange gange i aften.


og inden jeg nåede at virre med hovedet, var han allerede ved at hænge nye pølser ind på rækkerne til de gamle.


nu er det to timer siden, jeg så C sidst.


jeg er nogen, der ikke får aftensmad i aften.
der bliver indrettet.

10 kommentarer:

Irene sagde ...

Nårh. hvor er den fin! Min Bedstefar var møbelsnedker og jeg kender dem allesammen, jeg kan bare ikke huske hvad de hedder mere. Nårh. hvor er den fin, altså - LykkeC!

/many sagde ...

Det varmer langt ind i familiesjælen at vide, at morfars snedkerskab er kommet i rette værksted og hænder.

Her ville det bare hænge og når det blev åbnet, kunne jeg fortælle "sav", "høvl", "dims" og "dingenot".

Det fortjener en langt bedre behandling end bare at blive kigget på. Sådan noget skal bruges og hvor er det dog bare godt alt sammen :)

(Piben var min fars. Den klæ'r C! :)

Ella sagde ...

Det er jo helt vildt, med sådan et skab - sådan et havde min bedstefar også. Og jeg kender en falsehøvl, en forsænker og et skydelære, når jeg ser dem igen.

C er er en heldig snedkersvend :-)

Fru Green sagde ...

Se det er kærlighed ... ;-)

Bolette sagde ...

sådan en har jeg også ..

en samle mand der elsker værktøj

...hyrra for dig ...

fik jeg bare lige lys ttil at sige
jubiii og hurra
hils c den lykkelige og misse og mads
en lykkelig quinde fra gudme

Rikke sagde ...

Orv, hva!
Rette hænder og mund!

Anja ligenu sagde ...

Han er en heldig mand og du er en heldig kvinde på trods af den udeblevne aftensmad ;-)

Regitze sagde ...

han er i sandhed en pivheldig mand.
og i dag er skabet kommet op at hænge. og der bliver støvet af. og indrettet. og flyttet om. og leget.

/many. du siger bare til, når du skal bruge et par trækrummelurer med fjer og not.

Lene sagde ...

Glæden er at have en mand med hang til træ og alskens dingenotværktøj ;-)

Sifka sagde ...

Arj, sådan en dåse kan jeg godt huske! Hold kjäftan, hvor ser han glad ud:)