jeg stivnede et sekund i dag.
og tænkte, er det noget, jeg selv har forårsaget?
har jeg på et tidspunkt været bange for trummerummen og er kommet til at trykke på magiknappen uden at være klar over, hvad jeg gik ud til?
min hvide bil fik et blåt øje i dag.
arj, det er løgn, siger du.
ikkenikkenej, siger jeg. den gik ind i en dør.
du tror, det er løgn. det kan ikke lade sig gøre.
men hør lige her.
på en halvtom parkeringsplads ved Irma i Skovlunde svinger jeg ind på min p-plads.
og den-parkerede-bil-til-venstre-med-slukkede-lygters-højre-fordør går op med et brag og jeg rammer dén dør klokkerent.
tal om synkronisitet.
det har sådan set karakteriseret hele dagen. eller rettere. hele ugen. ellere rettere. hele året.
jeg stivnede et sekund i dag og tænkte - shit kone. du kunne have ramt en af din egen art. men så sagde jeg også til mig selv sagde jeg: ok; hvis man bliver for udskiden, tør man jo snart ikke deltage i livet.
så. moralen er.
23 november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Gu' er den så!
Pyha. Godt det kun var bilen - det sagde min mor også for lidt siden, da Stefan skrabte hendes sprit-nye Mercedes.
Sådan kan det gå. Man skal ikke tænke for længe over det.
:-)
åååh hvor dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste i verden osv, Henriette - og apropos din dejlige mor: vi er skudt ud af vores mødres næser, lader det til og de burde ha en kæmpemedalje for det.
jeg synes bare, det er så synd for det unge par, der stod med en dør i hånden.
HaHaHa - jo, det er lidt synd...
Ku' du ikke i det mindste sige som hovedpersonen i "Stegte grønne tomater": I'm older and I have more insurance?
Min mor lo bare lidt og sagde, at havde min stedfar levet, havde vi ALDRIG hørt det sidste i den sag. Hun har ret!
:-)
venter spændt på moralen. Diiiing.
Moralen: Alt kan lade sig gøre!
Moralen er at man ikke skal være bange for at gå uden for døren, eller køre bil på parkeringspladser, for livet rammer en lige hårdt lige meget hvor man er.
Man er ikke altid selv herre - det er moralen.
Ærgelse ... kunsten er at kunne slippe den.
To andre moraler:
1) Når en dør lukker sig, åbner der sig en ny.
2) Gå/kør stille med dørene ...
I leverer tårefremkaldende og træskoflækkende moraler her! glæde.
jeg kommer til at tænke på to af Cs knaldromaner, der står ved siden af hinanden:
'At elske er at dø'.
'Hurra. vi lever endnu'!
Send en kommentar