jeg har været ved at briste i gråd to gange i dag.
første gang er meget, meget hemmeligt endnu. men der er løbet så meget kollektiv sved og blod og så mange tårer i den å, at anerkendelsen fra de hårde drenge er helt i orden.
(du spørger dig selv, hvad du skal bruge den information til).
anden gang var, da min lokale kvantemekaniker fik mig til at forstå princippet bag gigantisk magnetoresistivitet.
(du spørger dig selv, hvad jeg skal bruge den information til).
22 november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det har været en god dag. Så er der ingen grund til at spørge sig selv... :-)
SEJT, MAND!
*:-)
Kan man overhovedet vide for meget?
Send en kommentar