07 november 2007

lykke er


at bore næsen ned i en sort, blød kat, der dufter af nyvasket sengetøj.
ozon længe leve.
og nu bliver det salvelsesfuldt - kom så ikke og sig at du ikke blev advaret:

lykke er
endeligt at befinde sig i et kapitel hvor livet er rimeligt enkelt.
og at evne at indse dette, mens det pågår, er en af dette forpustede livs største gaver.

enkelthedens velsignelser er nemlig ikke just en tidstendens, vel?
de færreste af mine nærmeste finder det relevant at sidde og klappe ekstatisk i hænderne fra morgen til aften.
en af mine nærmeste gennemlever oven i købet lige nu et vågent mareridt, der ville slå ethvert gennemsnitsmenneske i ethvert spil af pinden.

denne nærmeste bliver stående. håndterer. og forcerer.
denne nærmeste er min verdens smukkeste og klogeste galionsfigur.
hendes skib hedder Lykken.
i al heldighed.
amar.

3 kommentarer:

Dana Watsham sagde ...

Det er noget af det vi skal huske - at hule hånden om de glimt af lykke vi oplever. Korte eller lange. De kan med lidt dygtighed bruges som lys når verden bliver mørkere.

Tak for reminderen.

Regitze sagde ...

selv tak, Dana:)

Madame sagde ...

Ja, at bore næsen ned i en kat,
at se det enkle i det store,
at skaffe sig frirum ...
enig Regitze!