26 juli 2007

når hatten nu alligevel er kastet

aftenens store fest forløb lige så festligt som de kinesiske fester jeg hidtil har været så heldig at deltage i.
smuk mad.


og slørede hønsefødder

hurtig øl og 'kinesisk hvidvin', som er en djævlesprut på 54% som skænkes i ølglas. man sidder ved ti runde timandsborde. hvert bord rejser sig på skift og går rundt og skåler med alle de øvrige borde.
damerne må drikke sodavand. undtagen havheksen fra vikingelandet med enzymet, der nedbryder alkohol, før den når nyrerne. håhå. hun er sgu en rigtig guttermand, hun.

jeg var bare glad for at min improviserede tale var lagt først i programmet.

jeg befinder mig midt i kinesere fra hele riget. og de, der kan engelsk, er søde til at oversætte til og fra de øvrige. så nu har the old man, aka Claus, og jeg stående invitationer til bl.a. det indre mongoliet.

kampei betyder i øvrigt ikke skål i Kina. det betyder bottoms up. og 'kinesisk hvidvin' lugter af naftalin men smager en smule i retning af en blanding af æter og tigerbalsam.
på grund af det manglende enzym varer en kinesisk fest, som jeg kender den, ca halvanden time, førend herrerne vakler blåhovedet i seng.
praktisk.

men jeg er jo på arbejde, så det er ikke fest det hele. efter formiddagens dont, stod den på sightseeing til den lokale lavakløft.










vi var i vildnis.
bare os hundrede.
og så poing.
kom akrobaterne.
som bestilt.
uden at være det.
måske var det deres øverum.

på ethjulet


på tohjulet


på motorcykel


skal vi sige... 100 meter oppe og 80 meter fra kyst til kyst?


frem og tilbage


frem og tilbage


frem og tilbage
jeg vinkede armen af mens jeg holdt vejret i en halv time.
ny rekord.

vi forcerede en bambusskov.
det er altså bare græs.


og jeg fandt det sted, jeg vil foreslå C, at vi slår os til tåls i næste liv.
nå. men jeg må i seng.
i morgen skal jeg nemlig på sightseeing. kl. 7.

12 kommentarer:

Ella sagde ...

Du godeste sikke en oplevelse - højdeskrækkeligt ....

capac sagde ...

En kinesisk grafittimaler har været i gang...

Anonym sagde ...

Såååå morsomt. Din heldiggris! Det høres ut til å være tidenes mest spennende reise. Ha det fortsatt fint, og vær endelig solidarisk med oss her hjemme: Skriv mer så vi får en liten smak av menyen.

Anonym sagde ...

Flot!

Det vil være dejligt at bo der (et stykke tid:-)

Sifka sagde ...

Kan kun tilslutte mig Hege: din heldiggris :)

Anonym sagde ...

Amazing!

Inden C forsøger at imitere kunststykket på ugly buglyen, skulle han måske overveje en kraftigere line ...

Anonym sagde ...

Min vertigo er lige blusset op igen...

Jeg havde fået hjertestop af at overvære sådan en forestilling!

Anonym sagde ...

Fantastisk at være med på en kigger hos dig, Regitze.

GoodKnight sagde ...

...oooog hvad er det så lige Uffemand hentyder til? :-()

Anonym sagde ...

Hm. Jeg kiggede alts mere på billederne end på ordene, hr. Men for den renfærdige er der ingen tvivl ...

Anonym sagde ...

Hatten af for madkunst, linekunst, billedkunst og ordkunst!

Dana Watsham sagde ...

Jegeroverhelehovedetikkeenskidmisundelig har jeg lige gentaget for mig selv otteogtredive gange indtil jeg troede på det.

Kina udenfor turistruten er fantastisk. Osse menneskerne.